18. september 2020
Advokatfirmaet Bech-Bruun trækker Skatteministeriet i retten. (Arkivfoto)
Advokatfirmaet Bech-Bruun trækker Skatteministeriet i retten. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Utilfredst advokatfirma trækker Skatteministeriet i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Utilfredst advokatfirma trækker Skatteministeriet i retten

Et spørgsmål om mulig dobbeltrolle i forbindelse med undersøgelsen af udbyttesagen ender nu i retten.

Danmark - 08. december 2019 kl. 16:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Advokatfirmaet Bech-Bruun har anlagt en retssag mod Skatteministeriet.

Det sker i en sag, hvor Advokatnævnet har givet bøder til fire Bech-Bruun-advokater for dobbeltroller i advokatundersøgelsen af svindel med udbytteskat.

Det skriver Berlingske.

I afgørelsen fra i sommer konkluderede nævnet desuden, at fire advokater skal betale salæret på 3,5 millioner kroner tilbage til Skatteministeriet. Derudover straffes hver af de fire med en bøde på 10.000 kroner.

Bech-Bruun har valgt at indbringe nævnets afgørelse for retten.

- Den sag, som nævnet afgjorde, er egentlig to sager. Hvis man vil appellere Advokatnævnets afgørelse for domstolene, så indbringer man nævnet for domstolene, men kun hvad angår adfærdsdelen.

- Hvis man også vil appellere salærdelen, så skal man også indbringe den oprindelige klage, altså Skatteministeriet, for domstolen, siger managing partner i Bech-Bruun Simon Evers Hjelmborg til Berlingske.

De to sager er anlagt i Københavns Byret, men Simon Evers Hjelmborg fortæller til avisen, at man vil forsøge at få sagerne til at køre i Østre Landsret som første instans, da han mener, at de har en principiel karakter.

Interessekonflikten opstod, fordi andre advokater for samme firma havde udført arbejde for klienter, som havde fået refusion af udbytteskat.

Sagen blev indbragt for Advokatnævnet af Skatteministeriet og skatteminister Morten Bødskov (S).

- Afgørelsen bekræfter mig i, at Bech-Bruuns advokater aldrig burde have budt på og fået opgaven med at lave advokatundersøgelsen, udtalte han i en pressemeddelelse i forbindelse med afgørelsen i juli.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?