17. juni 2021
Det estimeres, at knap 125.000 børn og unge årligt er pårørende til forældre eller søskende, som er alvorligt syge. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Det estimeres, at knap 125.000 børn og unge årligt er pårørende til forældre eller søskende, som er alvorligt syge. (Arkivfoto)
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge i sorg skal have retskrav på hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Unge i sorg skal have retskrav på hjælp

Flere organisationer råber op om behov for lovgivning, efter ny undersøgelse viser, at mange sorgramte børn og unge ikke får den hjælp, de har behov for.

Danmark - 09. juni 2021 kl. 20:00
Af Ritzau

Børn og unge, som er pårørende til alvorligt syge forældre eller søskende, bør have retskrav på at få hjælp.

Det mener flere organisationer efter en ny undersøgelse fra Det Nationale Sorgcenter.

Knap hver fjerde unge pårørende har forsøgt at tage sit eget liv, viser den. Og hvert andet barn i 7. til 10. klasse, som er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende, har haft selvskadende adfærd.

- Forskningen peger på, er, at folk, der har brug for hjælp og ikke får den, lever med angst, har svært ved at koncentrere sig i skolen og på uddannelsen.

- Fordi man er i et evigt alarmberedskab, siger Preben Engelbrekt, psykoterapeut og direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Men undersøgelsen viser også, at langtfra alle bliver tilbudt den hjælp, som de ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal have.

Således svarer fire ud af fem sundhedsansatte, at de ikke inddrager børn og unge i sygdomsforløbet, selv om det er anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Og tre ud af fire adspurgte ledere kender ikke til anbefalingerne.

En af dem, der har stået uden hjælp i systemet, er 20-årige Martha Bo. Da hun var 14, fik hendes mor konstateret uhelbredelig brystkræft. Ingen fra hospitalet tog dengang fat i hende eller hendes mindre søskende.

- Jeg skulle forsøge at være normal teenager og samtidig processere alle de stor tanker, der fyldte. Om hvordan min mor havde det, og hvordan min far og søskende havde det, siger hun.

- Jeg gik rundt og tænkte: Hvorfor er jeg så ked af det hele tiden?

Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det manglende strukturer på området, der er grunden til, at de unge pårørende ofte bliver overset.

- Det er ikke manglende vilje. Men der ligger ikke en klar retning for, hvem der skal lave afdækningen.

- I stedet for, at vi for hjulpet dem, ender det med, at alle tænker, at det er der nok andre, der gør. At det er der nok andre, der har spurgt ind til, siger formand Grete Christensen.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse og Dansk Sygeplejeråd mener Det Nationale Sorgcenter derfor, at hjælpen til unge pårørende skal lovsikres.

- Nu er der gået ti år med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og der er stort set ikke sket noget, siger Preben Engelbrekt og henviser til Norge, hvor lovgivning ifølge ham har skabt den fornødne systematik.

I Norge er det lovbestemt, at der på alle hospitaler skal udpeges en børneansvarlig sundhedsperson. Vedkommende skal koordinere arbejdet med de unge pårørende og tilbyde eller henvise til hjælp, hvor det er nødvendigt.

Ud over at sikre systematik håber Grete Christensen og Preben Engelbrekt, at lovgivning vil betyde, at sundhedspersonalet får en faglig opkvalificering til området.

- Dem, der går på onkologisk afdeling med forskellige kræftspecialer, er ikke nødvendigvis uddannet i, hvordan man håndtere de medfølgende børn. Vi skal også sikre, at sundhedspersoner bliver efteruddannet til det, siger Grete Christensen.

Martha endte med selv at opsøge Børn, Unge & Sorg, da hun startede på gymnasiet.

Når hun ser tilbage på sine teenageår, hvor en ubearbejdet sorg i mange situationer tog overskuddet, ville hun ønske, hun allerede som 14-årig havde fået tilbudt hjælp eller information om, hvordan det er normalt at reagere i en krisesituation.

- Eller oplysninger om, hvilke tilbud man har. Også til mine forældre, for de havde heller aldrig prøvet det før og stod alene med det hele, siger hun.

Står det til SF, skal emnet tages op i Folketinget. Socialordfører Trine Torp vil have en redegørelse for, hvad lovgivningen har ført med sig i vores nabolande, inden man vil foreslå det herhjemme.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?