20. juli 2019
Et uheld lukkede mandag eftermiddag Storebæltsbroen i begge retninger i godt fire timer. Storebæltsforbindelsen fraråder fortsat kørsel med vindfølsomme køretøjer på broen.
Et uheld lukkede mandag eftermiddag Storebæltsbroen i begge retninger i godt fire timer. Storebæltsforbindelsen fraråder fortsat kørsel med vindfølsomme køretøjer på broen.
Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uheld lukkede Storebæltsbroen i mere end fire timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uheld lukkede Storebæltsbroen i mere end fire timer

Efter flere timers lukning er Storebæltsbroen nu åbnet for trafik i begge retninger, oplyser Vejdirektoratet.

Opdateret 14. januar 2019 kl. 12:08
Danmark - 14. januar 2019 kl. 12:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter godt fire timers lukning er Storebæltsbroen mandag eftermiddag åbnet for trafik i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Det var en vogn på en lastbil, der ved middagstid væltede ned over midterrabatten på broen, der derfor blev lukket i begge retninger.

arrow Læs også: Vognmænd: Vindgrænser på Storebælt kan forhindre ulykker

- Vi har en lastbil med en tom trailer omme bagpå. Den er kørt ind over broen, og den er væltet oppe på højbroen, således at traileren hænger ind over midterautoværnet, sagde vagtchef Jesper Lovmand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligere mandag.

Ifølge Jesper Lovmand er traileren sandsynligvis blevet væltet af den vind, der stod ind på Storebæltsbroen mandag omkring middag.

Ingen er ifølge vagtchefen kommet til skade ved uheldet, der har skabt kilometerlange køer på begge sider af broen.

Op til uheldet frarådede myndighederne kørsel over Storebæltsbroen med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst.

Mandag eftermiddag og aften fraråder Storebæltsforbindelsen fortsat kørsel med vindfølsomme køretøjer - en advarsel, der gælder frem til midnat.

Uheldet har fået Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen til at foreslå et egentligt forbud mod at lette køretøjer bevæger sig ud på broen i kraftig blæsevejr.

- Jeg vil forhøre mig hos transportministeren, om vi skal arbejde mod et forbud. Det kræver ikke meget mere end, at en politibil kører ned og stopper vindfølsomme køretøjer ved en given vindstyrke, siger han til Berlingske.

- Jeg tror vurderingen hos den enkelte lastbilchauffør kan være meget forskellig og desværre nok også lidt for afhængig af, om vedkommende kører med noget gods, der skal være et sted på et bestemt tidspunkt.

arrow Politiet advarer: Kør nu sikkert
14. januar 2019 kl. 20:25 Opdateret: kl. 20:25
arrow Partier vil forbyde kørsel på Storebæltsbroen ved kraftig blæst
14. januar 2019 kl. 19:02 Opdateret: kl. 19:02