14. august 2018
Københavns Politi har mandag morgen endnu engang ryddet Pusher Street for hashboder, oplyser vicepolitiinspektør Lars Ole-Karlsen.
Københavns Politi har mandag morgen endnu engang ryddet Pusher Street for hashboder, oplyser vicepolitiinspektør Lars Ole-Karlsen.
Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udmattelseskampen fortsætter: Alle hashboder er ryddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udmattelseskampen fortsætter: Alle hashboder er ryddet

Pusherne på Christiania har mandag morgen endnu engang måttet se deres salgsboder revet ned.

Danmark - 28. maj 2018 kl. 08:22
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For tredje dag i træk har Københavns Politi mandag morgen ryddet Christianias Pusher Street for hashboder.

Det oplyser vicepolitiinspektør Lars Ole-Karlsen, der som leder af Operativ Specialafdeling står i spidsen for politiets indsats på fristaden.

På trods af politiets øgede indsats på Christiania ser pusherne ikke umiddelbart ud til at give op.

Mandag morgen var cirka fem af hashboderne således fuldt ud bygget op med lægter, mens en stribe andre forekom mere improviserede.

Pusher Street var i sidste uge lukket i tre dage, inden gaden fredag blev åbnet igen. Det var christianitterne selv, der havde taget beslutningen om den midlertidige lukning.

Tiltaget skyldtes en udvikling omkring hashgaden, som ifølge christianitterne ikke er til fristadens bedste. Blandt andet mener man, at volden og den dårlige stemning er taget til.

Og selv om christianitterne fredag igen valgte at åbne gaden for offentligheden, har Københavns Politi tilsyneladende set sit snit til at optrappe indsatsen mod den organiserede hashhandel.

- Vi fortsætter den strategi, vi har nu og har haft den seneste tid. Nu bliver det bare med flere ressourcer og dermed en intensiveret indsats, har Lars Ole-Karlsen tidligere sagt.

Mandag morgen slår han fast, at det fortsætter i samme spor.

- Bliver der bygget boder igen, så fjerner vi dem, siger vicepolitiinspektøren.

Københavns Politi oplyser desuden mandag, at fem personer i weekenden blev anholdt for salg af hash i Pusher Street.

Fredag, lørdag og søndag beslaglagde man i øvrigt cirka 14 kilo hash, 5040 joints, 5,5 kilo skunk og knap 5000 kroner.

I forbindelse med mandagens aktion beslaglagde man yderligere 1,5 kilo hash, ligesom en enkelt udenlandsk hashsælger blev anholdt.