18. oktober 2019
Ifølge den amerikanske chef for Thulebasen, oberst Timothy Bos, har amerikanerne ingen våben - ud over håndvåben - i Thule.
Ifølge den amerikanske chef for Thulebasen, oberst Timothy Bos, har amerikanerne ingen våben - ud over håndvåben - i Thule.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: USA's base i Grønland er langt fra fordums styrke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA's base i Grønland er langt fra fordums styrke

USA's base i Thule er langtfra så vigtig som tidligere. Vi har ikke en gang våben heroppe, siger basens chef.

Danmark - 13. oktober 2019 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Engang husede Thulebasen op mod 10.000 mand, og dens store radar var en afgørende brik i USA's mulighed for at afværge et eventuelt missilangreb fra øst.

I dag har USA færre end 200 soldater i Thule, og de spredte barakker og halvtomme hangarer giver langtfra indtryk af, at USA prioriterer tilstedeværelsen på verdens største ø tårnhøjt.

Heller ikke selv om præsident Donald Trump har luftet ønsket om at købe Grønland, fordi øen ville være "strategically nice" at have.

Basens nuværende chef, oberst Timothy Bos, inviterede onsdag et hold danske journalister indenfor på basen.

Her forklarede han blandt andet, at Thulebasen - ud over at kunne advare mod eventuelle missilangreb - er et af de få steder, hvorfra amerikanerne henter satellitdata fra eksempelvis Afghanistan.

Det skyldes, at disse data bliver indsamlet af nogle særlige satellitter, der roterer om Jorden fra Nord- til Sydpolen i stedet for om Ækvator.

Trods den påståede vigtighed af dette erkender basechef Bos, at Thulebasen reelt ligger totalt ubeskyttet hen.

- Lige nu har vi faktisk ikke rigtig noget forsvar her, fordi vi er så isolerede, siger han og fortsætter:

- Vi er af åbenlyse årsager ikke så bekymrede for en trussel over land, og en trussel fra luften er noget, vi ikke rigtig har et modsvar til i øjeblikket.

Spørgsmålet om truslen fra luften er blevet et tema, efter at Rusland har udbygget sin Nagurskoye-base på den arktiske øgruppe Franz Josefs Land.

Nagurskoye indeholder nu blandt andet en landingsbane, hvorfra russiske kampfly kan lette og nå Grønlands østkyst - og med en optankning også Thulebasen.

Et faktum der i valgkampen fik daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at foreslå, at Danmark skal placere kampfly i Grønland.

Men ifølge Timothy Bos har amerikanerne altså ikke noget materiel på eller omkring Thule, der ville kunne forhindre et russisk bombefly i at ødelægge radaranlæggene.

- Vi ville nok se flyet komme med lufthavnens radar, men det er mere eller mindre det.

I har ingen fly, der kunne stoppe det?

- Nej, vi har ingen permanent udstationerede fly her. Og det er 4-5 år siden, at vi sidst har haft et kampfly heroppe.

Ingen ubåde, der kunne skyde flyene ned?

- Ikke under min kommando i hvert fald.

I har slet ingen våben?

- Kun nogle specialstyrker med lidt håndvåben. Men med det ændrede trusselsniveau i Arktis er det bestemt noget, vi kigger på sammen med Danmark og Canada.

Historisk set har amerikanerne ellers ikke været blege for at have våben i og omkring Thule.

Da et B-52-bombefly i 1968 styrtede ned nær basen, viste det sig eksempelvis, at det havde fire brintbomber om bord.

Ud over de amerikanske soldater arbejder omkring 400 civile danskere, grønlændere og amerikanere på Thulebasen, der samlet huser 550-600 mennesker.