21. september 2018
Tre unge drenge er blevet varetægtsfængslet i surrogat for gruppevoldtægt, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.
Tre unge drenge er blevet varetægtsfængslet i surrogat for gruppevoldtægt, oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.
Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi sigter tre drenge for gruppevoldtægter af 14-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi sigter tre drenge for gruppevoldtægter af 14-årig

En pige er ved flere lejligheder blevet gruppevoldtaget af tre drenge i alderen 15-16 år, mener anklageren.

Danmark - 15. juni 2018 kl. 01:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre drenge i alderen fra 15 til 16 år er torsdag blevet varetægtsfængslet i surrogat ved Retten i Helsingør. De er sigtet for at have gruppevoldtaget en 14-årig pige.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi på Twitter.

arrow Læs også: Ofre for unge voldtægtsmænd stiger: Få overblik over politiets sigtelser mod de seks drenge

Gruppevoldtægten af den unge pige skal ifølge anklagemyndigheden være foregået ved tre forskellige lejligheder i oktober og november 2017.

De tre drenge er blevet varetægtsfængslet i surrogat på grund af deres meget unge alder, skriver Ekstra Bladet.

- Jeg kan sige, at der har været en fremstilling i dag, og at de unge drenge nu er varetægtsfængslet, bekræftede Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi, over for Ekstra Bladet torsdag.

- Men mere ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. Det er naturligvis en meget alvorlig sag.

De tre drenge nægter sig skyldige.

Nordsjællands Politi efterforsker i øjeblikket i alt fire voldtægtssager, hvor fire forskellige piger i alderen fra 13 til 15 år angiveligt er blevet voldtaget i Kokkedal og Nivå, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Der er en sammenhæng mellem de fire forhold. Nogle af gerningsmændene går igen i sagerne, fortæller Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

I alt seks drenge i alderen fra 15 til 17 år er fængslet i sagen.

Ud over de tre drenge, der blev varetægtsfængslet torsdag, blev tre drenge varetægtsfængslet for knap to uger siden.

De er sigtet for i fællesskab at have tvunget en 14-årig pige ind på et værelse, hvor en af drengene har tvunget sig til samleje, mens de to andre har filmet og holdt vagt.

Frederiksborg Amts Avis har forsøgt at få Fredensborg Kommune til at fortælle, hvordan kommunen håndterer så omfattende en sag om voldtægt af mindreårige piger.

Torsdag ønskede kommunen ikke at udtale sig.

arrow Fem piger kan være ofre i sag om gruppevoldtægter
28. juni 2018 kl. 12:53 Opdateret: kl. 12:54
arrow 16-årig blev stukket ned få dage før voldtægtssigtelse
21. juni 2018 kl. 13:27 Opdateret: kl. 13:28
arrow Voldtægtssager: Fem bag tremmer, én er løsladt
21. juni 2018 kl. 05:09 Opdateret: kl. 16:25