22. september 2020
Togkonduktører er trætte af, at passagerer forsøger at snyde sig til ikke at bære mundbind.
Togkonduktører er trætte af, at passagerer forsøger at snyde sig til ikke at bære mundbind.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Togkonduktører kræver politisk handling: Er trætte af mundbindsskeptikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Togkonduktører kræver politisk handling: Er trætte af mundbindsskeptikere
Danmark - 16. september 2020 kl. 11:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I tre uger har det været et krav, at rejsende bærer mundbind eller visir i tog, busser og på færger, medmindre man af helbredsmæssige årsager er undtaget, for eksempel ved vejrtrækningsbesvær.

Men konduktørerne i togene oplever, at folk udnytter undtagelsen, hvis de af andre årsager end helbredsmæssige ikke har lyst til at bære mundbind.

- Nu ser vi, at der er nogle i forskellige Facebookgrupper, som deler råd til, hvad man skal sige for at undgå at bære mundbind i toget. Det er jeg ret ked af, også over for de øvrige passagerer, der går med mundbind og forventer, at vi håndhæver kravet, siger Mikkel Channo Jessen, der er fællestillidsmand for togpersonalet i DSB til Radio4.

- Vi er kede af at blive spændt for en politisk bevægelse, hvor der er nogen, der bruger os som løftestang for en protest mod mundbind,? lyder det.

Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer togkonduktørerne er enige. De kræver nu politisk handling og vil gå til transportminister Benny Engelbrecht (S) for at få klarere regler på området. Det fortæller formand i Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup til Radio4.

- Vores medlemmer er sat til at håndhæve, at folk skal have mundbind på i toget, men det går kun så langt som til, at passagerne bare kan sige, at det vil de ikke, og at de har vejrtrækningsbesvær. Så det er en konfliktsituation, vi står i, siger han.

Fællestillidsmand Mikkel Channo Jessen har flere bud på værktøjer, sundhedsmyndighederne kan sætte ind med, der kan hjælpe konduktørerne til at vurdere, om passagerer skal have mundbind på eller ej.

- Når man har ret til at bruge en handicapparkeringsplads, så får man en tilladelse, som man kan lægge i sin bil. Vi synes, det kunne være rigtig godt, hvis sundhedsmyndighederne kunne lave noget lignende, så man kan vise på en app eller på et kort fra sin læge, at man er fritaget fra mundbindskravet."

Radio4 har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht, der ikke har ønsket at stille op til interview. Radio4 har også forsøgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der ikke er vendt tilbage.

Har debatten om sexisme taget overhånd?