24. august 2019
De tre mest hyppige kroniske sygdomme blandt danskerne er forhøjet blodtryk, luftvejsallergi og forhøjet kolesterol. (Arkivfoto).
De tre mest hyppige kroniske sygdomme blandt danskerne er forhøjet blodtryk, luftvejsallergi og forhøjet kolesterol. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To ud af tre danskere lider af kroniske sygdomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To ud af tre danskere lider af kroniske sygdomme

Et nyt studie slår fast, at flere danskere end hidtil antaget lider af kroniske sygdomme.

Opdateret 30. juli 2019 kl. 19:16
Danmark - 30. juli 2019 kl. 12:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Omkring to ud af tre danskere over 16 år lider af én eller flere kroniske sygdomme. Det viser det hidtil største studie af kroniske sygdomme, som forskere fra Aalborg Universitet står bag.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: FAKTA: Her er de hyppigste kroniske sygdomme

De tre mest hyppige kroniske sygdomme blandt danskerne er forhøjet blodtryk, luftvejsallergi og forhøjet kolesterol.

Indtil nu har Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen officielt vurderet, at cirka hver tredje dansker lider af en kronisk sygdom. Men det er et underestimat ifølge det nye studie.

Studiets hovedforfatter Michael Falk Hvidberg, som er ph.d. og forsker ved Danish Center for Healthcare Improvements ved Aalborg Universitet, mener, at der nu er sat "tyk streg under", at kronikerbyrden er større end hidtil antaget.

- Vi oplever et behov fra både politikere og sundhedsprofessionelle for at få tal og overblik over den kroniske sygdomsbyrde for at få et bedre grundlag for prioritering, udtaler han i pressemeddelelsen.

Karin Friis Bach (R), som er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, kalder antallet af danskere med kroniske sygdomme for en stor udfordring.

- Det betyder, at vi skal tænke på, om vi har ressourcer nok, og om vi bruger de ressourcer, vi har, bedst muligt, siger hun.

Efter sommeren er en af de første opgaver for den nye socialdemokratiske regering at forhandle med regionerne om næste års økonomi.

- Vi har et sundhedsvæsen, som er meget presset, så det er klart, at de her tal gør, at der bliver nødt til at komme nye ressourcer til, selv om vi gør alt, hvad vi kan, siger Karin Friis Bach.

Danske Regioner går til økonomiforhandlingerne med et ønske om minimum to milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsnet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, siger, at studiet kalder på politisk opmærksomhed.

- Vi bliver nødt til at rette opmærksomheden mod ressourcetilførslen i vores velfærdssamfund, og der har der været en underfinansiering og underprioritering gennem ganske mange år, siger Flemming Møller Mortensen.

Studiet fra Aalborg Universitet har kortlagt den fulde kroniske sygdomsbyrde og identificeret de 199 kroniske sygdomme blandt alle 4,5 millioner danskere over 16 år.

Det er gjort via de unikke danske sundhedsregistre, og fordi der ses på alle borgere, er der ingen statistisk usikkerhed.

Forskerne fandt inden studiet 199 lidelser, der kan være kroniske. Før de har kunnet betegnes som kronisk, har forskerne opsat flere betingelser. For det første skal lidelsen minimum have varet i 12 måneder, eller den skal forventes at vare i mindst 12 måneder.

Samtidig skal lidelsen have medført en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, have begrænset den syges fysiske eller psykiske funktion eller have medført et behov for kontinuerlig medicinsk behandling.