29. november 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To personer hårdt kvæstet i ulykke på motortrafikvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To personer hårdt kvæstet i ulykke på motortrafikvej

To lastbiler og to personbiler er involveret i ulykke på Djursland. To personer er kvæstet alvorligt.

Danmark - 26. oktober 2020 kl. 09:23
Af Ritzau

To personer er i kritisk tilstand efter en ulykke på motortrafikvejen ved Rønde på Djursland, oplyser Østjyllands Politi.

Vejen er mandag formiddag spærret i begge retninger på strækningen, som går nord om Rønde, nærmere bestemt mellem Randersvej og Flintbakken.

Redningsberedskabet modtog anmeldelsen kort før klokken 08 mandag morgen.

Hos Østjyllands Politi fortæller kommunikationsrådgiver Janni Lundager, at der er involveret to lastbiler og to personbiler. Endnu er de nærmere omstændigheder ikke klarlagt.

- De foreløbige oplysninger tyder på, at ulykken er sket i forbindelse med en overhaling, siger Janni Lundager.

Politiet forventer, at vejen vil være spærret en rum tid, mens politi og redning arbejder på stedet. Klokken 09 mandag kan politiet ikke oplyse nogen tidshorisont.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?