23. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To mænd varetægtsfængsles efter knivdrab i Herning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd varetægtsfængsles efter knivdrab i Herning

22-årig mistede livet 5. august i Herning, da han blev stukket med kniv i brystet. To mænd er nu fængslet.

Danmark - 15. september 2021 kl. 18:10
Af Ritzau

To mænd på 21 og 23 år, der er sigtet for drab, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det har en dommer ved et grundlovsforhør ved Retten i Herning onsdag besluttet, oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet mener, at mændene var involveret i knivdrabet på en 22-årig mand natten til 5. august i Herning ved Dalgasgade nummer 13.

Den 22-årige blev stukket i brystet. Han formåede selv at ringe til politiet, men døde af sine kvæstelser.

Mændene blev onsdag fremstillet, efter at politiet tirsdag fik dem anholdt. De nægter sig skyldige.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og dermed er kun sigtelsen blevet læst op for offentligheden.

Heri fremgik det, ifølge Herning Folkeblad, at politiet formoder, der i alt var tre personer involveret i drabet.

Anholdelsen af to af dem kom tirsdag kort tid efter, at det lykkedes politiet at fiske det formodede gerningsvåben op af en kloak i Herning. En kniv blev fundet i en kloak i Museumsgade, der ligger tæt på gerningsstedet.

Siden har politifolk efterforsket sagen, som ifølge teorien bunder i et opgør om narkotika.

Det egentlige motiv er dog endnu ikke slået fast, oplyste Tue Nissen, der er leder af sektionen for personfarlig kriminalitet ved Midt- og Vestjyllands Politis centrale efterforskning, onsdag eftermiddag.

De sigtede har taget forbehold for at kære beslutningen om de fire ugers varetægtsfængsling. Det oplyser anklagemyndigheden.

Stemmer du til kommunalvalget i år?