6. april 2020
To personer omkom i sidste uge under en brand i et hus i Høje Taastrup. Begge er nu blevet identificeret. (Arkivfoto)
To personer omkom i sidste uge under en brand i et hus i Høje Taastrup. Begge er nu blevet identificeret. (Arkivfoto)
Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To litauiske mænd omkom under brand i Høje Taastrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To litauiske mænd omkom under brand i Høje Taastrup

Politiet arbejder videre på at klarlægge årsagen til en voldsom brand i ejendom med udenlandske arbejdere.

Danmark - 23. marts 2020 kl. 11:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet har nu kunnet identificere de to mænd, som mistede livet under en brand i Høje Taastrup i sidste uge.

Begge de omkomne er fra Litauen, og deres pårørende er blevet underrettet, oplyser politikommissær Ole Nielsen i Københavns Vestegns Politi mandag. Den ene var født i 1996, den anden i 1988.

Branden opstod i en tidligere landbrugsejendom på Sengeløsevej natten til tirsdag i sidste uge. Politiet fik meldingen lidt før klokken to.

Da brandfolk og politibetjente nåede frem, blev de mødt af flere personer.

- Vi træffer tre kroater, syv litauere og en dansker, fortalte en vagtchef i sidste uge.

Årsagen til brandens opståen forsøger politiet nu at klarlægge, men noget resultat foreligger endnu ikke, oplyser politikommissær Ole Nielsen mandag.

I ejendommen boede flere udenlandske arbejdere til leje.

Det var en bilist på Holbækmotorvejen, som opdagede flammerne, og som slog alarm, har det regionale medie sn.dk tidligere oplyst.