6. juni 2020
20200402_113633
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To døde og en hvid jolle er fundet ved strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To døde og en hvid jolle er fundet ved strand

Onsdag blev to mænd meldt savnet efter at være sejlet ud i jolle. To mænd er torsdag fundet døde.

Danmark - 02. april 2020 kl. 11:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To personer er fundet døde torsdag formiddag ved Holten Strand på Lolland. Der er også fundet en hvid jolle. De afdøde er ikke identificeret, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi modtog anmeldelsen om, at de var fundet her til formiddag. Det var en borger, som rettede henvendelse, fortæller Lars Westerweel, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

arrow Læs også: To mænd i en jolle har været væk i mere end et døgn

Onsdag oplyste politiet, at to mænd var meldt savnet, og at de tirsdag var sejlet ud i en jolle fra netop Holten Strand.

Der var tale om mænd i 40'erne og 50'erne, som ved 13-tiden tirsdag sejlede ud fra Holten.

- De er fra lokalområdet og vant til at sejle. De har formentlig nogle garn, som de er taget ud for at røgte, fortalte politiets vagtchef Henrik Karlsen onsdag.

Onsdag klokken 16.41 meldte mændenes pårørende dem savnet, og en eftersøgning blev sat i værk.

I første omgang kunne politiet konstatere, at den ene mands bil holdt parkeret ved en bådebro. Men der var altså intet spor af mændene.

Det er nærliggende at antage, at det er de to mænd, som er fundet, men politiet vil ikke melde mere håndfast ud, før deres identitet er slået fast.

- De skal bringes i land og identificeres. Og så skal de pårørende underrettes, fortæller vagtchef Lars Westerweel.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?