15. december 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilfreds anklager: Skat-ansat snød alle skatteyderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilfreds anklager: Skat-ansat snød alle skatteyderne

En 68-årig mand idømmes seks års fængsel for fusk med refusion af udbytteskat. Hans ven får fem års fængsel.

Danmark - 07. december 2017 kl. 12:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er kun på sin plads, at en tidligere ansat i Skat torsdag er blevet idømt seks års fængsel for svindel med refusion af udbytteskat.

Sådan lyder det fra specialanklager Stig Fleischer, der har været den ene af to anklagere i sagen.

arrow Læs også: Undrende forsvarer: Min klient straffes hårdere end banker

- Der er blevet lavet bedrageri af særlig grov beskaffenhed, og det er dermed alle skatteydernes penge, der er forsvundet, siger han.

Den 68-årige, der har arbejdet for Skat, fik seks års fængsel for groft bedrageri med refusion af udbytteskat, mens hans gode ven, der boede i USA, fik 37,4 millioner kroner på falsk grundlag.

Det var anklagemyndighedens opfattelse, at den 68-årige misbrugte sin stilling i Skat til at snyde, og den opfattelse delte byretten.

Sagen begyndte at rulle i 2016, da 68-årige Sven Jørgen Nielsen fik ransaget sin bolig i Helsingborg af svensk politi.

Her fandt man bilag fra Skat, der viste, at der var blevet udbetalt 37,4 millioner kroner i refusion af udbytteskat til et udenlandsk selskab ni år tidligere.

Pengene gik til Torben Wulff Dileng, der er blevet idømt fem års fængsel.

Brevet blev lavet for at vise vennen, hvad hans arbejde gik ud på, har han forklaret i sagen.

Men den købte retten ikke.

- Jeg er meget tilfreds med de to straffe, der er blevet udmålt, siger Stig Fleischer.

Den 68-årige har forklaret, at kontrollen i Skats afdeling, der behandlede refusion af udbytteskat, var elendig.

Det mente anklagemyndigheden var en skærpende omstændighed, og det samme gjorde altså Retten i Glostrup.

Begge mænd nægter alle forhold i sagen. De ankede da også afgørelsen på stedet til landsretten.

I alt er staten blevet bedraget for mere end 12 milliarder kroner i sager om snyd med refusion af udbytteskat, mener myndighederne.

Også i den store sag har Bagmandspolitiet rejst sigtelse mod Sven Jørgen Nielsen.

Det er ikke offentligheden kendt, hvilken rolle politiet her mistænker den 68-årige for at have spillet.

arrow Skat-ansat fuskede med udbytteskat og blev bestukket af ven
07. december 2017 kl. 11:03 Opdateret: kl. 11:04
arrow Forsvarere spejder efter beviser i sag om udbytteskat
29. november 2017 kl. 15:44 Opdateret: kl. 15:46
arrow Anklager kræver fem år for svindel med udbytteskat og bestikkelse
29. november 2017 kl. 10:43 Opdateret: kl. 10:44

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk