23. juni 2021
thumbnail_image3
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv terrorsigtede bliver bag tremmer en måned endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv terrorsigtede bliver bag tremmer en måned endnu

Mens seks personer er blevet løsladt i del af terrorkompleks, må syv personer i den anden del blive i fængsel.

Danmark - 11. maj 2021 kl. 13:47
Af Ritzau

Endnu et retsmøde ved Retten i Holbæk er endt med en forlængelse af varetægtsfængslingen af syv personer, der er sigtet for planer om at begå terror i Danmark eller Tyskland.

Tirsdag er de syv mænd og kvinders tid bag tremmer blevet forlænget frem til den 8. juni. Her skal retten igen vurdere spørgsmålet.

arrow Læs også: Terrorsigtet familie fortsat fængslet

Sagen drejer sig om et brødrepars påståede planer om at begå terror i Danmark eller Tyskland. En stribe af brødrenes familiemedlemmer er også sigtet i komplekset.

To sager har kørt sideløbende - i denne gren er syv personer sigtet, mens der i den anden gren er seks personer.

For godt to uger siden blev de seks personer i det parallelle kompleks løsladt. De er fortsat sigtet, til trods for at politiet ikke mener, at der er grundlag for at holde dem bag tremmer.

Men tiden i fængsel er altså ikke slut for de syv mænd og kvinder, der fik vurderet deres sag tirsdag.

Sagens omdrejningspunkt er som nævnt to brødre. De er mistænkt for at ville begå et terrorangreb, og mistanken bygger politiet blandt andet på flere fund.

For eksempel er der fundet kemikalier i form af aluminium og svovl i pulverform. Der er også fundet krudt. Og så er der fundet en pumpgun og en riffel med kikkertsigte.

Derudover har politiet fundet en mobiltelefon, der var ombygget, så den kunne virke som detonator. Og der er fundet et Islamisk Stat-flag.

Retsmøderne i sagen er foregået for lukkede døre. Derfor er kun få informationer kommet frem. For eksempel har offentligheden ikke haft mulighed for at høre, hvad de sigtede har forklaret.

De øvrige sigtede er mistænkt for at medvirke til brødrenes påståede planer.

arrow Terror-retsmøde flyttes til industrikvarter
26. maj 2021 kl. 12:24 Opdateret: kl. 14:52
arrow Medie: Gammelt brev spøger i terrorsag
04. maj 2021 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:40
arrow Politiet løslader seks personer i terrorsag fra Holbæk
22. april 2021 kl. 12:04 Opdateret: kl. 12:06
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?