23. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syddanske læger presser ekstra dose ud af ny coronavaccine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syddanske læger presser ekstra dose ud af ny coronavaccine

Det er muligt at trække mindst én ekstra vaccinedose ud af hætteglas med Moderna-vaccine, viser erfaringer.

Danmark - 14. januar 2021 kl. 15:55
Af Ritzau

Som det første sted i landet har Region Syddanmark torsdag taget den nye vaccine fra selskabet Moderna i brug.

De første erfaringer er, at der kan trækkes mindst én ekstra vaccinedose ud af et hætteglas, vurderer læge og leder af vaccinationscentret i Vejle Peter Ivan Andersen.

arrow Læs også: FAKTA: Sådan er effekten på andre type vacciner

- Vi har kunnet trække 11 og i et enkelt tilfælde 12 doser ud af et hætteglas, der ellers er beregnet til 10 doser.

- Det er vi naturligvis glade for, siger han.

Det samme har gjort sig gældende ved vaccinen fra Pfizer/BioNTech, som var den første, der blev godkendt og taget i brug i Danmark.

Her antog man, at et hætteglas indeholdt fem doser. Men det viste sig, at man kunne hive seks-syv doser ud af hvert glas.

Region Syddanmark har modtaget hele den første sending af vaccinen fra Moderna på 4800 doser.

Regionen skal samle erfaringer med brugen af vaccinen, som så skal formidles videre ud til de øvrige fire regioner.

Det første stik blev givet torsdag middag, og siden har borgere fra den syddanske region valfartet til vaccinationscentret i Vejle.

Det er borgere, der er i særlig risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet, som er inviteret til at få vaccinestikket.

Eksempelvis borgere der er i behandling for en alvorlig kræftsygdom eller har et voldsomt svækket immunsystem.

Vaccinationscentret håndterer også vaccinen fra Pfizer/BioNTech, så man har gode muligheder for at sammenligne de to forskellige produkter.

- Pfizer-vaccinen skal opblandes, når vi modtager den, mens Moderna-vaccinen er blandet.

- Det gør vaccinen fra Moderna nemmere at håndtere, siger Peter Ivan Andersen.

Moderna-vaccinen skal også opbevares ved færre frostgrader end Pfizer-vaccinen, ligesom Moderna-vaccinen kan holde sig i op til 30 dage ved køleskabstemperatur.

Torsdag eftermiddag havde knap 100 borgere modtaget det første af to vaccinestik, og der var på det tidspunkt ingen meldinger om reaktioner i form af bivirkninger.

arrow FAKTA: Sådan beregnes en vaccines effekt
15. januar 2021 kl. 05:31 Opdateret: kl. 05:32
arrow FAKTA: Effekten på vacciner - sådan skal man forstå tallene
15. januar 2021 kl. 05:31 Opdateret: kl. 05:32
arrow Vacciner med effekt på 95 procent vil beskytte langt de fleste
15. januar 2021 kl. 05:30 Opdateret: kl. 05:30
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?