15. november 2018
Den nu tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev endte med at trække sig fra sin post kort før sidste års kommunalvalg - blandt andet på grund af en sag om hendes gratis lån af Københavns Rådhus' lokaler.
Den nu tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev endte med at trække sig fra sin post kort før sidste års kommunalvalg - blandt andet på grund af en sag om hendes gratis lån af Københavns Rådhus' lokaler.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Styrelse: Politikeres gratis lån af lokaler var ulovlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styrelse: Politikeres gratis lån af lokaler var ulovlig

Det var ulovligt, da politikerne på Københavns Rådhus gav sig selv lov til gratis at låne rådhusets lokaler.

Danmark - 14. juni 2018 kl. 22:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politikerne på Københavns Rådhus må ikke låne rådhusets lokaler ud til sig selv gratis.

Sådan lyder det i en afgørelse fra Ankestyrelsen, skriver BT.

- Vederlagsfri anvendelse af lokaler på Københavns Rådhus til private formål udgør en økonomisk fordel for medlemmerne af Borgerrepræsentationen.

- Det er derfor ikke i overensstemmelse med lovgivningen, at Københavns Kommune vederlagsfrit har udlånt Rådhushallen og Festsalen, skriver Ankestyrelsen i en udtalelse ifølge BT.

Politikerne på rådhuset godkendte med overborgmester Frank Jensen (S) i spidsen i 2012 muligheden for, at de selv kunne låne rådhuset til egne bryllupper helt gratis.

Hvis alle andre danskere ville gøre det samme, ville det koste 65.000 kroner.

Beslutningen blev dengang truffet i gruppeformandskredsen, men den blev aldrig ført til referat, hvilket førte til, at kommunen kaldte det for en "administrativ praksis".

I september 2017 brød sagen ud om den tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs (R) gratis lån af rådhuset til sit bryllup.

I samme ombæring gik Ankestyrelsen ind i sagen og bad om en redegørelse fra kommunen. Det er på baggrund af kommunens redegørelse, at styrelsen nu konkluderer, at den administrative praksis var i strid med såvel Kommunestyrelsesloven og kommunalfuldmagtsreglerne.

Kort før Allerslev gik af som borgmester, valgte hun at betale de 65.000 kroner, som det normalt ville koste at låne lokalet.

Nuværende beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og den radikale Henrik Nord har efterfølgende ligeledes betalt for leje af rådhuset.

Overborgmester Frank Jensen (S) har ingen kommentarer til den seneste udvikling i sagen.

- Det er en gammel sag. Den har jeg lagt bag mig, siger han til BT.