21. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studerende: Uddannelsesloft spænder ben for ny viden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studerende: Uddannelsesloft spænder ben for ny viden

Det vil gøre godt for både studerende og samfundet at fjerne uddannelsesloftet, mener de studerende.

Danmark - 14. juni 2018 kl. 21:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det vil gavne udviklingen af ny viden og løfte noget af presset på de studerende, hvis man afskaffer loftet på uddannelser, lyder argumentet fra de studerendes organisationer.

De studerende taler med fornyet styrke for deres sag, efter Socialdemokratiet har besluttet at skifte mening, så partiet nu går ind for en afskaffelse af uddannelsesloftet.

arrow Læs også: Frederiksen: Hellere erkende fejl end følge forkert spor

Loftet forhindrer studerende i at skifte uddannelse eller påbegynde en ny på samme niveau i seks år, med mindre man opfylder bestemte undtagelser. Det blev indført med argumenter om at undgå, at unge tog dobbeltuddannelser uden grund.

Forkvinden for Danmarks Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, køber ikke, at problemet nogensinde har eksisteret. I stedet mener hun, at flere uddannelser kan være til gavn for alle.

- Det vinder vores samfund på. At folk bliver klogere, dygtiggør sig og tager den viden med ind på nye felter. Det er jo det, vi gør på universiteterne: Skaber ny viden. Og ny viden skabes rigtig godt tværfagligt. Jeg forstår ikke, at det skulle være et tab. Jeg ser det som en gevinst, siger hun.

Ikke kun på universiteterne vil de studerende blive glade for at se loftet forsvinde. På gymnasierne sidder mange studerende ifølge formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani.

Ifølge ham skaber loftet et unødigt pres på de gymnasiestuderende, der skal vælge, hvilket fag de vil bedrive resten af livet.

Samtidig betyder forskellige ordninger, at både SU'en og det karaktersnit, de studerende søger med, forværres, hvis eleverne tager sig for god tid med at vælge.

- Det skaber pres i forbindelse med uddannelsesvalget, som i sig selv er et stort valg, siger Jens Philip Yazdani.

Loftet giver en besparelse på omkring 300 millioner kroner. Penge, der ifølge de universitetsstuderende må findes uden for uddannelsessektoren. I stedet bør en afskaffelse følges med en undskyldning, mener Sana Mahin Doost.

- Man skylder en stor undskyldning til de mennesker, som er kommet i klemme på grund af det her uddannelsesloft, siger hun.

arrow Mette F. på Folkemødet: Vil gøre op med præstationssamfundet
15. juni 2018 kl. 13:32 Opdateret: kl. 13:34
arrow Mette F. afviser Østergaards krav om at lukke DF ude
15. juni 2018 kl. 11:13 Opdateret: kl. 11:14
arrow Østergaard: Ros til Mette F. for kæmpe kovending
14. juni 2018 kl. 21:45 Opdateret: kl. 21:46