27. oktober 2020
For nylig viste en undersøgelse ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet, at hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt. (Arkivfoto.)
For nylig viste en undersøgelse ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet, at hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt. (Arkivfoto.)
Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studerende: En ny skala er godt - men presset forsvinder ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studerende: En ny skala er godt - men presset forsvinder ikke

En ny skala er et skridt på vejen, men der skal gøres mere i forbindelse med karakterpres, lyder kritik.

Danmark - 01. oktober 2020 kl. 06:01
Af Ritzau

Torsdag morgen lander en ekspertgruppes vurdering af fire bud på en ny karakterskala på uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) bord.

Rapporten skal lægge op til politiske drøftelser af den nuværende skala. Og det er grundlæggende rigtigt set, at der skal ske noget med den udskældte 7-trinsskala.

arrow Læs også: FAKTA: Her er eksperternes bud på nye karakterskalaer

Sådan lyder det fra flere elev- og studenterorganisationer i en pressemeddelelse.

Tror politikerne, at de med et snuptag får løst problemerne med karakterpres blandt unge, må de dog tro om igen.

Det mener Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

- Det er fint at ændre karakterskalaen. Men skal vi karakterpres til livs, skal der gives markant færre karakterer, siger han i en meddelelse.

- Sammen med en ny skala bør man indføre en ret til feedback på opgaver og eksamener og i det hele taget øge mængden og kvaliteten af formativ feedback.

I forbindelse med skalaændringen håber organisationerne særligt, at der bliver gjort noget ved springet mellem karaktererne 4, 7 og 10.

Samtidig bør der gøres noget ved karakteren -3, som har for stor negativ betydning, lyder det.

For nylig viste en undersøgelse ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet, at hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt.

For at karakterer kommer til at fylde mindre, anbefaler elev- og studenterorganisationerne - som også tæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Lærerstuderendes Landskreds - at første år på ungdomsuddannelserne gøres helt karakterfri.

- Karaktererne bliver en hæmsko for reel læring, fordi undervisningsrummet bliver præget af, at vi elever konstant skal præstere for at opnå høje karakterer, siger Ingrid Kjærgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, i en meddelelse.

arrow Dom over udskældt karakterskalas mulige afløsere er klar
01. oktober 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 06:00
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?