14. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storkriminel undgår forvaring - men får fjerde udvisningsdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storkriminel undgår forvaring - men får fjerde udvisningsdom

Frygt for dødsstraf i hjemlandet betyder, at Danny Abdallas fire udvisningsdomme ikke kan effektueres.

Danmark - 16. november 2018 kl. 15:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den storkriminelle Danny Abdalla undgår atter en forvaringsdom.

Fredag er han ved Retten i Hjørring blevet dømt for blandt andet to tilfælde af frihedsberøvelse og to voldtægter.

Anklagemyndigheden gik efter en forvaringsdom, men byretten fandt, at en fængselsstraf på to års fængsel var mere passende.

Abdalla er blevet dømt for i 2014 i Randers at have tvunget en kvinde ind i en bil og kørt hende til en adresse i Frederikshavn, hvor han holdt hende indespærret i et døgn.

I det døgn blev hun udsat for seksuelle overgreb og tvunget til at sniffe kokain.

Få dage efter bortførelsen blev kvinden igen hentet i Randers mod sin vilje, kørt til en adresse i Aalborg og udsat for seksuelle overgreb.

Straffen, som Abdalla fredag har fået, er en tillægsstraf. Det sker, fordi han allerede sidder til afsoning i en anden sag, der også handler om grov personfarlig kriminalitet, da han i oktober ved Vestre Landsret blev idømt 12 års fængsel for skyderi, voldtægter, overdragelse af kokain og våbenbesiddelse.

I den sag blev han forinden ved Retten i Holstebro idømt forvaring, men det mente landsretten ikke, at der var grundlag for. Ved landsretten blev han også idømt en ubetinget udvisning.

Det samme er sket fredag. Det betyder, at Abdalla nu har fået sin fjerde udvisningsdom. Men udvisningen kan ikke effektueres, da der er frygt for, at Abdalla vil få dødsstraf, hvis han vender tilbage til hjemlandet, Libanon.

52-årig Danny Abdalla har anket afgørelsen ved Retten i Hjørring på stedet.