21. september 2021
- Mange lader deres forbrug og opsparing styre af, hvad der står på kontoen i slutningen af måneden. Men hvis der står penge på kontoen, har man lettere ved at bruge dem på unødvendige ting, mener Søren Skjøth, som er rådgiver i konsulenthuset F10. (genrefoto)
- Mange lader deres forbrug og opsparing styre af, hvad der står på kontoen i slutningen af måneden. Men hvis der står penge på kontoen, har man lettere ved at bruge dem på unødvendige ting, mener Søren Skjøth, som er rådgiver i konsulenthuset F10. (genrefoto)
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stop sjat-opsparingen og opbyg en buffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stop sjat-opsparingen og opbyg en buffer

Mange danskere sparer kun op, hvis der er penge tilbage på kontoen sidst på måneden. Men det er en dårlig opsparingsstrategi, der med fordel kan vendes rundt.

Danmark - 21. august 2021 kl. 06:00
Af Ritzau

Mange tænker først på opsparingskontoen i slutningen af måneden, efter at de har givet sig selv fri leg med rådighedsbeløbet.

To tredjedele af alle voksne danskere sætter nemlig kun penge ind på opsparingen, hvis de får flere penge ind end normalt, eller hvis der er penge tilbage på lønkontoen i slutningen af måneden.

Det viser en ny måling, som analyseorganisationen YouGov har lavet for pengeinstituttet Nordea.

Men i stedet bør man sætte et fast beløb ind på opsparingskontoen i starten af hver måned, og det beløb skal skræddersys til ens fremtidige planer og drømme, lyder det fra Ida Marie Moesby, som er forbrugerøkonom i Nordea.

Hvis du eksempelvis ved, at du vil på ferie næste sommer, skal du finde ud af, hvor mange penge du vil bruge og dernæst lægge en realistisk plan for, hvordan du sparer op:

- Find ud af, hvor meget du skal spare op hver måned, og sæt derefter pengene til side, så snart de tikker ind på kontoen, forklarer Ida Marie Moesby.

Men før man sparer sammen til en bil, rejse eller bolig, bør man først have opbygget en økonomisk buffer.

- En god tommelfingerregel er, at den skal svare til tre måneders udbetalt løn, siger Ida Marie Moesby.

Når man har en økonomisk buffer, slipper man nemlig for at skulle ud og låne penge, hvis der pludselig opstår en masse uforudsete udgifter.

- Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis vaskemaskinen går i stykker, og du samtidig knækker en tand, siger hun.

Grunden til, at hun anbefaler tre måneders løn som tommelfingerregel, er, at ens uforudsete omkostninger ofte afhænger af ens indkomst og livsstil.

- Mennesker med en meget høj månedsløn har oftest også dyrere ting, der koster flere penge at reparere eller erstatte, forklarer Ida Marie Moesby.

At danskerne lader sig styre af deres forbrug frem for deres fornuft, er der dog en logisk forklaring på, lyder det fra Søren Skjøth, som er rådgiver i konsulenthuset F10, der blandt andet hjælper privatpersoner med økonomien.

- Hvis pengene står på kontoen, er det også meget lettere at komme til at bruge dem, siger han.

Han fortæller også, at mange har en tendens til at overføre penge fra opsparingskontoen tilbage på lønkontoen, hvis de mangler penge.

Men den økonomiske buffer er altså rigtig ærgerlig at snolde op, da det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man pludselig mangler penge.

- I dag kan man tage meget dyre kvik- eller sms-lån, der kan være inde på kontoen i løbet af et par minutter eller timer. Men det er aldrig det værd, da man kommer til at betale renter i dyre domme, advarer han.

Så hvis man ikke kan holde fingrene fra kagedåsen, kan det være en idé at gemme pengene væk i investeringer.

- Så skal man jo først sælge sine værdipapirer, og så kan der gå to dage, inden de står på kontoen. Det orker man nok ikke, når man er på vej i byen med vennerne, siger Søren Skjøth.

Investeringen kan derfor forhindre nogle i at bruge penge spontant, men han understreger samtidig, at pointen med en opsparing er, at man netop har adgang til at dække akutte uforudsete udgifter.

/ritzau fokus/

Synes du, at kommunen er der for dig?