20. februar 2018
Kaj Bageri i Tingbjerg, som er ejet af Ali Parnian. Bageriet er blevet smadret, angiveligt fordi Ali Parnian nægter at betale beskyttelsespenge.
Kaj Bageri i Tingbjerg, som er ejet af Ali Parnian. Bageriet er blevet smadret, angiveligt fordi Ali Parnian nægter at betale beskyttelsespenge.
Foto: Scanpix/Sofie Mathiassen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støjberg aflægger tirsdag besøg hos smadret bageri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støjberg aflægger tirsdag besøg hos smadret bageri

Et raseret bageri i Københavns Nordvestkvarter får tirsdag besøg og støtte fra integrationsministeren.

Danmark - 23. januar 2018 kl. 10:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) besøger tirsdag det bageri i Tingbjerg i København NV, som flere gange er blevet udsat for hærværk.

Med sig har hun en direkte besked til de maskerede personer, som smadrede bageriet. De er uønskede i Danmark ifølge ministeren:

- Hvor ville jeg dog ønske, at I havde mod og mandshjerte til at komme forbi, så jeg kunne sige det direkte til jer, men I gemmer jer jo kujonagtigt bag elefanthuer og hættetrøjer.

arrow Læs også: Indsamlingen til Ali afsluttes med over 472.000 kroner

Ministeren aflægger bageriet Kaj besøg klokken 14, skriver hun på Facebook.

Kaj Bageri er flere gange blevet raseret, efter at ejeren har nægtet at betale beskyttelsespenge. Senest blev ruderne i forretningen smadret søndag.

Ejer Ali Parnian har fortalt, at det er en principsag for ham ikke at betale en krone.

- Det påkalder respekt, når bageren i Tingbjerg, Ali Parnian, og andre flittige erhvervsdrivende nægter at betale beskyttelsespenge til en flok afstumpede kriminelle, skriver ministeren.

Hun mener, at både blå og røde regeringer har svigtet ved ikke at tage "fat ved nældens rod", når det gælder opgøret med parallelsamfund i Danmark.

- Ali Parnians far sagde så rigtigt i TV2-nyhederne i aftes, at det (er, red.) netop den slags kultur og forbrydelser, som han og andre kæmpede mod i hjemlandene, og at det derfor selvsagt ikke skal forekomme i Danmark, skriver hun.

Københavns Politi har sikret sig flere spor i sagen. Bageren i Tingbjerg har i den seneste tid været udsat for flere episoder af chikane og hærværk.

Men der er fortsat ikke anholdt nogen mistænkte gerningsmænd.

Den konservative folketingspolitiker Mette Abildgaard var hurtig til at starte en indsamling til fordel for bageren. Mandag aften var den oppe på 265.000 kroner ifølge gruppeformanden.

arrow Afpresning skal løses med udspil om parallelsamfund
23. januar 2018 kl. 17:58 Opdateret: kl. 18:00
arrow Støjberg roser afpresset bager for at gå til politiet
23. januar 2018 kl. 14:57 Opdateret: kl. 14:58
arrow Indsamling til hærværksramt bager runder 360.000 kroner
23. januar 2018 kl. 11:25 Opdateret: kl. 11:26

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk