22. oktober 2018
Rigsrevisionen med rigsrevisor Lone Strøm i spidsen har undersøgt, hvordan det er gået med politiets varetagelse af højt prioriterede opgaver, efter at der er sat ind med øget terrorberedskab og grænsebevogtning.
Rigsrevisionen med rigsrevisor Lone Strøm i spidsen har undersøgt, hvordan det er gået med politiets varetagelse af højt prioriterede opgaver, efter at der er sat ind med øget terrorberedskab og grænsebevogtning.
Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statsrevisorer: Grænsekontrol går ud over politiets andre opgaver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsrevisorer: Grænsekontrol går ud over politiets andre opgaver

Færre sigtes for grov borgerrettet kriminalitet, efter at politiet har optrappet terror- og grænsebevogtning.

Danmark - 26. april 2018 kl. 16:02
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har haft mærkbare konsekvenser for borgerne, at politiet skal bruge ressourcer på grænsekontrol og terrorbevogtning.

Det konkluderer Statsrevisorerne, efter at Rigsrevisionen har undersøgt politiets opgavevaretagelse.

Sigtelsesprocenten for grov borgerrettet kriminalitet er faldet med 21 procentpoint i perioden fra 2014 til 2017, fremgår det af undersøgelsen. Og sagsbehandlingstiden er steget.

Med grov borgerrettet kriminalitet mener Rigsrevisionen for eksempel vold, røveri og voldtægt.

Faldet i sigtelser og den stigende sagsbehandlingstid hænger sammen med, at politiet skal bruge ressourcer på at bevogte terrormål og udføre grænsekontrol, fremgår det af beretningen.

- Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Rigspolitiet løbende har omprioriteret med henblik på at kunne løse de prioriterede opgaver med terrorbekæmpelse og grænsekontrol, står det.

- Statsrevisorerne konstaterer dog, at politiet ikke er lykkedes med at opretholde indsatsen på andre prioriterede områder, herunder den borgerrettede grove kriminalitet. Det har haft mærkbare konsekvenser for borgerne.

Det er Rigsrevisionen selv, der har taget initiativ til undersøgelsen. Baggrunden er, at flerårsaftalen for dansk politi for perioden 2016-2019 fastslår, at politiet skal styrke indsatsen mod terror og illegal indvandring i grænseområdet.

Men de ekstra penge, der fulgte med, dækkede ikke fuldt ud behovet for ekstra ressourcer. Derfor fremgik det af aftalen, at politiet skulle omprioritere sine ressourcer. Men det fremgik ikke, hvilke områder politiet skulle nedprioritere.

Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan det så i praksis er gået.

Og konklusionen er altså, at det øgede terrorberedskab og grænsebevogtningen har haft konsekvenser for politiets varetagelse af andre højt prioriterede opgaver.

Hos Dansk Folkeparti er man stadig overbevist om, at man skal holde fast i grænsekontrollen.

- Vi lytter til meldingerne, og vi vil bestemt ikke afvise, at der skal flere ressourcer til dansk politi, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.

Han understreger, at Dansk Folkeparti mener, at grænsekontrollen har en kriminalpræventiv effekt.