29. oktober 2020
Statsminister Mette Frederiksen holder Covid-19 pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i København fredag. Bag hende ses sundhedsminister Magnus Heunicke og Kåre Mølbak fra Seruminstituttet.
Statsminister Mette Frederiksen holder Covid-19 pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i København fredag. Bag hende ses sundhedsminister Magnus Heunicke og Kåre Mølbak fra Seruminstituttet.
Foto: Jens Holt/Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statsminister: Arbejd hjemme og begræns social omgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statsminister: Arbejd hjemme og begræns social omgang
Opdateret 18. september 2020 kl. 14:56
Danmark - 18. september 2020 kl. 14:51
Af Søren Arildsen

Både private og offentlige arbejdspladser bør sørge for, at deres medarbejdere arbejder hjemme så vidt det er muligt. Det var meldingen fra Statsminister Mette Frederiksen på fredagens corona-pressemøde fra Statsministeriet.

Samtidig understregede statsministeren på pressemødet, at man bør begrænse social omgang:

- Alle skal forsøge at begrænse social omgang med andre personer. Det gælder både, hvor mange man er samlet med og hvor længe, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger dog samtidig, at myndighederne ikke vil komme med et præcist tal på, hvor mange man bør se. Kåre Mølbak har tidligere talt for, at man begrænser omgangskredsen til fem til ti personer.

- Det er nu smitte skal begrænsens. Derfor skal vi ses færre og mindre grupper for at få brudt smittekæderne. Det er nøjagtigt som i foråret, siger Mette Frederiksen.

For at dæmme op for smittespredningen har myndighederne fra lørdag klokken 12 og frem til og med den 4. oktober sænkes forsamlingsforbuddet i hele landet til 50 personer. Arrangementer, hvor folk sidder ned, er grænsen fortsat 500 personer.

De restriktioner man tidligere på ugen indførte i 16 kommuner udbredes nu til hele landet. Det betyder, at barer, caféer og restauranter i hele Danmark skal lukke fra klokken 22.

Når man befinder sig på restaurationer skal man bære mundbind. Kun så længe man sidder ned, kan mundbindet tages af.

Der er ikke tale om en national nedlukning, selvom regeringen nu indfører landsdækkende restriktioner på blandt andet nattelivet, siger Mette Frederiksen.

- Der bliver nogle restriktioner på nattelivet og vores sociale liv. Men skolerne, daginstitutionerne, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og arbejdspladserne over en bred kam kører videre. Det er vores mål: At vi kan holde så meget af samfundslivet åbent, siger Mette Frederiksen.

Regeringen håber, at man kan åbne "løsne lidt op igen" i oktober, hvis det lykkes at få begrænset smitten nu, siger Mette Frederiksen.

- Der vil komme situationer, hvor smitten udvikler sig, så vi lukke lidt ned igen og så åbne igen senere. Vi er i gang med den svære dans med corona, siger Mette Frederiksen.

- Indtil vi har en vaccine eller meget, meget effektiv behandling, så er vores bedste supervåben mod corona, at vi står sammen, vi holder afstand og viser samfundssind. Det er op til os alle at gøre, siger Mette Frederiksen.

Nye corona-tiltag
Restauranter, barer og caféer skal lukke klokken 22 i hele landet. Restriktionerne har siden torsdag været aktuelle for beværtninger i hovedstadsområdet.
* Der indføres krav om mundbind eller visir, når man står eller går på en restaurant indføres i hele landet. Og det gælder både gæster og ansatte.
* Andre arbejdspladser - både private og offentlige - opfordres til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra, i det omfang det er "muligt og hensigtsmæssigt".
* Der indføres skærpede besøgsrestriktioner på sygehuse og plejehjem.
* Forsamlingsforbuddet sænkes til 50 personer i hele landet.
Smitten er kommet tidligere

Corona-smitten er kommet tidligere og bredere end forventet i efteråret, siger sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm:

- Vi havde forventet at smitten ville stige, men det er sket tidligere, end vi havde forventet. Og det er bekymrende, at det er stå udbredt, som det er. Nu er et flertal af kommunerne som over grænsen påp 20 smittede ud af 100.000. Og mange forskellige befolkningsgrupper er smittet.

- Vi har haft held hen over sommeren med lokale indsatser. Den lokale indsats vil fortsat være en del af strategien, men fordi vi ser smitten så udbredt, så giver det fagligt set mening, at vi nu lægger et bredt, landsdække restriktions-niveau ind, siger Søren Brostrøm.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?