24. juni 2021
Spekulanten Kenneth Schwartz Thomsen oplever modvind fra Retten i Lyngby. Han får en regning på over en halv milliard kroner på grund af penge, han lånte i Roskilde Bank. (Arkivfoto)
Spekulanten Kenneth Schwartz Thomsen oplever modvind fra Retten i Lyngby. Han får en regning på over en halv milliard kroner på grund af penge, han lånte i Roskilde Bank. (Arkivfoto)
Foto: Jeppe Carlsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spekulant dømmes til at betale en halv milliard kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spekulant dømmes til at betale en halv milliard kroner

Tre dommere i Retten i Lyngby har afsagt dom i en sag, som er rejst efter Roskilde Banks fald.

Opdateret 10. februar 2021 kl. 15:49
Danmark - 10. februar 2021 kl. 13:17
Af Ritzau

Ejendomsinvestoren Kenneth Schwartz Thomsen skal betale 565 millioner kroner efter krakket i Roskilde Bank.

Sådan lyder en dom afsagt af Retten i Lyngby onsdag.

Helt præcist skal den kendte erhvervsmand af med 565.195.692,34 kroner til Finansiel Stabilitet, som er det statslige selskab, der overtog den kollapsede bank.

Oveni skal lægges morarente, ligesom han skal betale sagsomkostninger på 400.000 kroner - alt sammen inden 14 dage.

Roskilde Bank gik konkurs i 2008. Den blev tvunget i knæ af flere dyre engagementer med ejendomsinvestorer som blandt andre Kenneth Schwartz Thomsen.

Kravet bygger især på selvskyldnerkautioner vedrørende otte selskabers gæld. Med 454 millioner kroner er Europolitan K/S klart det største i rækken.

I retten har Schwartz Thomsens advokat påstået frifindelse. Kravet er forældet, lød det blandt andet.

Desuden har advokat Leo Jantzen anført, at 125 millioner kroner burde trækkes fra kravet. Det beløb lånte Roskilde Bank til storkunden, så han kunne købe aktier i banken, men aktierne var reelt værdiløse, og der var tale om et påtvunget køb, mener advokaten.

Advokaten finder det "særdeles stødende", fremgår det af et dokument i sagen, at Finansiel Stabilitet har bestridt, at banken lånte Thomsen disse penge til køb af aktier.

Tre dommere har taget stilling til sagen. Normalt afgøres civile sager af en enkelt dommer i byretten.

På nær 4,5 millioner kroner har Finansiel Stabilitet fået, hvad man forlangte.

For nylig blev den 47-årige Thomsen også mødt af modvind i en sag ved Østre Landsret.

Her fastslog dommerne, at han skulle betale den fulde registreringsafgift på næsten 11 millioner kroner for to Bentley'er og to Lamborghini'er. Han mente, at afgiften skulle nedsættes med, hvad andre senere har betalt.

I en artikelserie sidste år fortalte Berlingske, at fire advokater bruger Kenneth Schwartz Thomsen som spejder, når det gælder om at finde ejendomme, som er egnet til opkøb.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?