25. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Søfartens Ledere om gidsler: Søren og Eddy er ikke glemt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søfartens Ledere om gidsler: Søren og Eddy er ikke glemt

Kaptajner og navigatørers fagforening, Søfartens Ledere: Der er brug for ro for at få gidslerne hjem.

Opdateret 08. januar 2013 kl. 22:22
Danmark - 08. januar 2013 kl. 22:19
Af Ritzau

- Somaliske pirater er ikke fattige fiskere men erfarne, kyniske forbrydere. Det eneste, der betyder noget for dem, er penge, - og det billigste i Somalia er tid.

- Piraterne spekulerer i presseomtale, de forstår at udnytte det, og det forlænger gidseltagningen. Derfor er der brug for ro.

arrow Læs også: De tidligere danske gidsler er nu tilbage i Europa

Det skriver Søfartens Ledere i en meddelelse på sin hjemmeside.

Søfartens Ledere er faglig organisation for 4400 kaptajner, navigatører og lodser.

På lørdag er det to år siden, at Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez og deres fire filippinske kolleger blev kidnappede af somaliske pirater.

- Det er tragisk, både for vores seks kolleger og for deres pårørende i Danmark, Chile og Filippinerne, at det fortsat ikke er lykkedes at få besætningen frigivet.

- Uanset, hvad der er gået forud, er det imidlertid vigtigt, at rederiet Shipcraft, i samarbejde med deres internationale eksperter, får ro til at løse sagen og få besætningen hjem, skriver Søfartens Ledere og fastslår:

- Jo mere presseomtale og jo flere demonstrationer, der er i Danmark, jo længere tid vil det tage Søren og Eddy at komme hjem til deres familier.

- Vi har fuld forståelse og sympati for de mange mennesker, der kender Søren eller Eddy og alle de almindelige danskere, som finder det uacceptabelt, at gidseltagningen har trukket ud så længe.

- Vi opfordrer imidlertid til stor omtanke og hensyntagen omkring 2-årsdagen for kapringen, så gode hensigter ikke resulterer i en forlængelse af gidslernes lidelser, skriver Søfartens Ledere.

Derfor deltager Søfartens Ledere ikke i demonstrationer.

- I stedet appellerer vi til piraterne om at vise, at der også er medmenneskelighed at finde hos dem. Søren og Eddy er ikke glemt. Det håber og tror vi, at de ved, slutter den faglige organisation for kaptajner, navigatører og lodser.

arrow Shipcraft bekræfter løsesum for gidsler på 39 millioner
03. maj 2013 kl. 12:53 Opdateret: kl. 09:59
arrow Pårørende: Ydmygende og forfærdelig gidsel-dokumentar
02. maj 2013 kl. 23:24 Opdateret: kl. 23:26
arrow Søvndal om danske gidsler: Omtalen har øget prisen
02. maj 2013 kl. 14:28 Opdateret: kl. 14:31
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?