22. oktober 2018
Socialstyrelsen har meldt tre foreninger til politiet.
Socialstyrelsen har meldt tre foreninger til politiet.
Foto: Nils Svalebøg/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialstyrelsen anmelder tre frivillige foreninger for svindel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialstyrelsen anmelder tre frivillige foreninger for svindel

Tre foreninger har modtaget samlet over fire millioner kroner siden 2014. De er nu politianmeldt.

Opdateret 12. oktober 2018 kl. 09:20
Danmark - 12. oktober 2018 kl. 09:18
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialstyrelsen politianmelder tre frivillige foreninger for svindel.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Foreningerne har modtaget midler til 25 projekter fra 2014 til i dag. Midlerne er modtaget fra ansøgningspuljer på børne- og socialområdet.

arrow Læs også: Svindelmistænkt kvinde fik advarsel i år 2000

De har primært modtaget fra civilsamfundsområdet, blandt andet ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde (PUF), udlodningspuljen til særlige sociale formål og ansøgningspuljen til sommerferiehjælp.

Den ene forening har fra 2014-2017 modtaget cirka 2,2 millioner kroner. Den anden har fra 2015-2017 modtaget cirka 1,2 millioner kroner, og den tredje forening har fra 2017-2018 fået cirka 1 million kroner.

Styrelsen har politianmeldt foreningerne den 8. oktober til Københavns Politi.

Politiet bliver bedt om at undersøge, om der kan rejses tiltale for overtrædelser af straffelovens paragraf om svig i forhold til offentlige midler, dokumentfalsk og overtrædelse af bogføringsloven.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at det har modtaget en anmeldelse, men ønsker ikke at oplyse, hvilke tre foreninger der er blevet anmeldt.

Samme melding kommer fra Socialstyrelsen:

- Af hensyn til politiets efterforskning har vi ikke mulighed for at oplyse nærmere om de pågældende tre foreninger - således heller ikke deres navne, eller hvor de har adresse, skriver styrelsen i en mail til Ritzau.

Socialstyrelsen oplyser, at den ikke har kunnet konstatere en sammenhæng mellem denne sag og en verserende sag om muligt underslæb.

Tirsdag oplyste styrelsen, at en kvindelig tidligere betroet medarbejder i Socialstyrelsen mistænkes for at have svindlet for 111 millioner kroner fra 2002 til 2018.

Direktør for Socialstyrelsen, Birgitte Anker, udtaler i forbindelse med den nye sag om foreningerne:

- I forbindelse med en udbetaling til en af foreningerne opdager vi en uregelmæssighed, der fører til en nærmere undersøgelse af tilskud betalt til denne og to andre foreninger, hvor der tilsyneladende er nogle fællestræk.

Et af disse fællestræk skulle ifølge Socialstyrelsen være "et personsammenfald".

- Vi beder derfor foreningerne om at dokumentere, at projekterne er gennemført korrekt. Da vi ikke har kunnet få det bekræftet, har vi nu indgivet en politianmeldelse. Vi samarbejder med politiet og er stærkt optaget af at komme helt til bunds i sagen, siger Birgitte Anker i en pressemeddelelse.

arrow Politi: Jagt på svindelmistænkt kræver tålmodighed
15. oktober 2018 kl. 15:07 Opdateret: kl. 15:08
arrow Mai Mercado: Stop for udbetaling skyldes sag om svindel
15. oktober 2018 kl. 12:03 Opdateret: kl. 12:04
arrow Endnu en person sigtet i svindelsag om 111 millioner
13. oktober 2018 kl. 19:05 Opdateret: kl. 19:06