18. oktober 2021
På grund af corona er det to år siden, at Socialdemokratiet sidst blev samlet til kongres i Aalborg. Dengang deltog tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og fik et kram af sin afløser som Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen.
På grund af corona er det to år siden, at Socialdemokratiet sidst blev samlet til kongres i Aalborg. Dengang deltog tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og fik et kram af sin afløser som Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokratiet er ved at tage ilten fra DF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Socialdemokratiet er ved at tage ilten fra DF

S kan i weekenden fejre 150 års jubilæum, mens rivalerne fra DF er i knæ. Mette Frederiksen ventes at fokusere på klima og mangel på arbejdskraft i sin tale.

Danmark - 17. september 2021 kl. 14:30
Af Ritzau

Når Mette Frederiksen lørdag går på talerstolen i Aalborg Kongrescenter, vil december 2015 synes uendeligt langt væk.

Men en del socialdemokrater i salen vil sikkert rejse sig og klappe ekstra højt af S-formanden i forsøget på at mane spøgelset fra 2015 helt i jorden.

arrow Læs også: Kjærsgaard: Henriksen vil være isoleret i toppen af DF

December 2015 markerer det tidspunkt, hvor Dansk Folkeparti var tættest på at blive større end Socialdemokratiet.

Hos Voxmeter stod DF dengang til 22,5 procent af stemmerne, mens Socialdemokratiet stod til 24,5 procent af stemmerne.

Og Dansk Folkeparti var dengang på vej frem, mens Socialdemokratiet under den nye formand, Mette Frederiksen, var på vej ind i et langvarigt opgør med Thornings regeringsperiode.

Nærmest symbolsk var december 2015 også den måned, hvor tidligere finansminister Bjarne Corydon efter at have talt for konkurrencestat og arbejdsmarkedsreformer forlod Socialdemokratiet til fordel for en topstilling hos McKinsey.

Et konsulentfirma, der næppe kan komme længere væk fra Socialdemokratiets 150-årige arbejderhistorie, som skal markeres på kongressen i weekenden.

December 2015 var kort sagt det tidspunkt, hvor flest S-vælgere spurgte sig selv, om Dansk Folkeparti i virkeligheden ikke var det rigtige socialdemokrati.

Nu spørger mange vælgere i stedet, om S ikke reelt har taget DF'ernes dagsorden.

Under Mette Frederiksen er partiets egen udlændingepolitik stort set på linje med Dansk Folkepartis. Noget, der måske kan få kritiske røster med på vejen fra baglandet, men ikke ventes at udløse større opgør på kongressen.

Med den kommende velfærdslov vil Socialdemokratiet også forsøge at sætte sig på den anden af DF'ernes mærkesager: de ældre.

Og mens Thulesen Dahl på weekendens DF-landsmøde i Herning skal høre på røster, der ønsker Pia Kjærsgaard tilbage som formand, vil Mette Frederiksen i stedet kunne tale politik i Aalborg.

Hun ventes at fokusere på et af de ømme punkter for S-regeringen: klimaet. Oven på den seneste hovedrapport fra FN's klimapanel, IPCC, har flere støttepartier skærpet deres klimakrav til regeringen, som er under konstant beskydning for at gøre for lidt.

Også forsøget på at skaffe mere arbejdskraft til virksomhederne gennem styrkelse af blandt andet de faglærte uddannelser ventes at fylde i talen.

Og bedømt på de første to år i regering, vil hun have gode muligheder for at få gennemført den masterplan, som styrer regeringens prioriteter. Det vurderer de to politiske kommentatorer Casper Dall og Hans Engell.

- Socialdemokratiet er på toppen. Partiet står for første gang i mange år i spidsen for en etpartiregering og er kommet igennem med store dele af sin politik, siger Hans Engell.

Kommentatorerne enige om to ting, der i særdeleshed har hjulpet regeringen indtil nu: en svækket opposition og nogle overbærende støttepartier.

- Ovre i blå blok har der været meget fokus på gruppeterapi. Det har gjort, at de har stået svagere og været mere tilbøjelige til at indgå i forlig, siger Casper Dall.

Samme vurdering har Hans Engell. Han lister tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens udmeldelse af Venstre, Venstres store mandattab og "kollapset af DF" som bærende årsager.

Men også støttepartierne har indtil nu gjort livet nemt for Frederiksen.

- Mette Frederiksen har utroligt meget at takke sine støttepartier for, siger Casper Dall.

- Hvis SF og Enhedslisten fortsætter med at sige: Okay, der er nogle politikområder, hvor Mette F skal lave det med de borgerlige og Radikale, så kan regeringen sidde i rigtig lang tid.

Som Folketinget er sammensat nu, er der reelt ikke noget andet valg for støttepartierne, siger Hans Engell.

- Sandheden er jo også, at de røde partier ikke har noget alternativ. Medmindre De Radikale gik over til de blå - og det er der intet, der tyder på, siger han.

- Derfor er de røde partier jo også låst. Hvis de skal nå nogen resultater, så er det sammen med regeringen, siger Hans Engell.

Trods fremgang i meningsmålingerne vurderer både Hans Engell og Casper Dall, at Mette Frederiksen vil fokusere på at gennemføre politik frem for at tage en mulig mandatgevinst hjem ved et hurtigt valg.

arrow Henriksen valgt til DF's ledelse trods kritik fra ledelsen
18. september 2021 kl. 16:16 Opdateret: kl. 16:18
arrow Politisk kommentator ser Thulesen Dahl i stærk position
18. september 2021 kl. 15:49 Opdateret: kl. 15:50
arrow Thulesen Dahl genvalgt som formand for DF
18. september 2021 kl. 15:06 Opdateret: kl. 15:08
Rejser du til udlandet i år?