29. juli 2021
Wakeboard og kabelbane er blandt de 500 nye ord, der fredag er blevet tilføjet til ordbogen. (Arkivfoto)
Wakeboard og kabelbane er blandt de 500 nye ord, der fredag er blevet tilføjet til ordbogen. (Arkivfoto)
Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SoMe og handywoman - ordbogen er opdateret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

SoMe og handywoman - ordbogen er opdateret

Den Danske Ordbog har fået en lang række nye ord og betydninger. Det afslører samfundstendenser og afspejler vores måde at udvide sproget på, mener sprogforskere.

Danmark - 18. juni 2021 kl. 17:00
Af Ritzau

Doggystyle, banger og trumpisme. En våd drøm kan betyde et brændende ønske, og at være bundfrossen er et udtryk for mistroiskhed eller fjendtlighed.

Den Danske Ordbog er fredag blevet opdateret med nye ord, betydninger og faste udtryk.

Nærmere bestemt tæller den nye udgave af den digitale ordbog 500 nytilkomne ord. Der er kommet 40 nye betydninger til allerede eksisterende ord, og 56 faste udtryk er nu anerkendt på papiret.

En overordnet tendens bag de nye ord er, at mange har et islæt af engelsk i sig. Det fortæller Marianne Rathje, som forsker i sprog ved Dansk Sprognævn.

Også identitetspolitik viser sig med ord som safe space og woke, påpeger hun.

- Det er noget, vi diskuterer meget for tiden, og det er klart, at det smitter af på sproget, siger hun.

Sprogforskeren hæfter sig i samme ombæring ved, at der er et fravær af klimaord i opdateringen.

Ud over de mange nye ord, har Den Danske Ordbog optaget 40 nye betydninger til allerede eksisterende ord.

Eksempelvis kan grydeklar nu også betyde, at man er træt, og ikke blot at noget er gennemarbejdet eller klar til at blive taget i brug.

Og at give kan betyde, at man indrømmer noget. Som i: "Det giver jeg dig, du har ret".

At ord får nye betydninger og bliver brugt på nye måder er en naturlig del af af vores kommunikative behov for at give sproget en effekt.

Det fortæller Jan Heegård Petersen, som er sprogforsker og lektor på Institut for Sprogstudier ved Københavns Universitet.

- Det er en del af sprogets elasticitet, at vi tager ord og bruger dem i nye sammenhænge.

Heegård Petersen nævner ordet frigid som eksempel. Det har ifølge ham fået en helt ny betydning. Det, man engang ville bruge som en medicinsk betegnelse for en svækket seksualdrift hos kvinder, bruger man i dag som et skældsord eller om noget, der er sexløst.

- Det, der driver betydningen, er, at der kommer nye ting til. Så bliver vi klogere, og så bliver de gamle betegnelser forladt.

Det Danske Sprog og Litteraturselskab er dem, der opdaterer ordbogen. De benytter sig af databaser, der screener en hele tiden opdateret tekstsamling for nye ord.

Men det er vanskeligt at opfange, når ord får nye betydninger.

Det fortæller Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Den Danske Ordbog, som er med til at vurdere, hvilke ord der skal optages.

- De kommer ikke ind i vores it-program, fordi ordene er der i forvejen.

- Men vi holder jo ører og øjne åbne. Og endelig er der også det, at folk skriver til os, hvis de oplever nogle nye ord, og det gør de i høj grad.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?