8. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skyland overvejer at fortsætte fest trods politiråd om stop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skyland overvejer at fortsætte fest trods politiråd om stop

Nordjyllands Politi råder Skyland Beach Camp til at lukke, men medstifter overvejer at trodse henstillingen.

Danmark - 03. juli 2020 kl. 12:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordjyllands Politi har rådet Skyland Beach Camp til at lukke, men Bjørn Pedersen, medstifter og arrangør af festbegivenheden, hælder lige nu mest til at trodse politiets henstilling og fortsætte festen.

- Vi føler, der er gået politik i det nu, fordi vi har fået en masse opmærksomhed fra medierne. Det er ærgerligt.

arrow Læs også: Festcampingplads Skyland Beach Camp lukker

- Men vi giver ikke så let op. Vi har haft et møde med politiet, og de er ude på dybt vand med nogle af de ting, de lægger til grund. Vi skal vurdere, om vi vil tage kampen, siger Bjørn Pedersen.

Festcampingpladsen vil fredag holde et møde for at finde ud af, hvad der nu skal ske.

Skyland Beach Camp har været i gang en uges tid, før politiet fredag har vurderet, at arrangementet strider imod forsamlingsforbuddet.

Der er i første omgang tale om en høflig henstilling fra politiet, men det er ikke sikkert, den bliver fulgt.

- Personligt hælder jeg mest til at give den gas og fortsætte, for vi har rent mel i posen, siger Bjørn Pedersen.

Politiet kan begynde at uddele bøder, såfremt festlighederne fortsætter, og politiet vurderer, at forsamlingsforbuddet bliver overtrådt.

Bjørn Pedersen er dog klar til at løbe den risiko og regner ikke med, det kommer så vidt. Han henviser til, at man allerede har holdt festivalen kørende en uge, uden at der har været nogen henstilling om at lukke.

Skyland Beach Camp bliver afholdt på Kattegat Strand ved Øster Hurup i Nordjylland.

Campen åbnede dørene den 28. juni og skulle vare til fredag 3. juli. En ny omgang feriefest var planlagt fra søndag den 5. juli og en uge frem.

Politiet har set situationen an, mens begivenheden har været i gang, og har først nu vurderet, at der skulle gribes ind.

Ritzau Scanpix har forsøgt at få adgang til at tage billeder af arrangementet, men det har arrangørerne afvist.

arrow FAKTA: Skyland Beach Camp holdes for første gang i 2020
03. juli 2020 kl. 13:01 Opdateret: kl. 13:02
arrow Politiet råder Skyland Beach Camp til at lukke
03. juli 2020 kl. 11:28 Opdateret: kl. 11:30
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?