1. april 2020
Skatteminister Morten Bødskov (S) er ikke  imponeret over Skatteministeriets departementschef, men freder ham. (Arkivfoto)
Skatteminister Morten Bødskov (S) er ikke imponeret over Skatteministeriets departementschef, men freder ham. (Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skatteminister freder departementschef efter sommerhussag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skatteminister freder departementschef efter sommerhussag

Sag om departementschefs sommerhus efterlader et rodet billede, mener skatteminister Morten Bødskov.

Opdateret 22. januar 2020 kl. 14:37
Danmark - 22. januar 2020 kl. 14:29
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Departementschef i Skatteministeriet Jens Brøchner har ikke tænkt sig godt nok om.

Det siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en skriftlig kommentar til en sag om renovering af Brøchners sommerhus i Rørvig.

arrow Læs også: Skatte-topchef erkender: Bryder lov mod sort arbejde på grund

Mistænkelige forhold ved byggeriet har gjort, at Brøchner har afbrudt samarbejdet med firmaet, som stod for renoveringen.

- Jeg har den klare holdning, at der skal være ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Social dumping og sort arbejde er totalt uacceptabelt, siger Bødskov.

- I denne sag står det klart for mig, at Jens Brøchner ikke har tænkt sig godt nok om og ikke har gjort sit hjemmearbejde godt nok.

- Han har ikke været grundig nok i forhold til, om der var ordnede forhold, og det har han jo også selv erkendt, siger Bødskov.

Ekstra Bladet og Fagbladet 3F har afsløret mistænkelige forhold ved byggeriet.

Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan to litauiske håndværkere - uden registrering - bygger på et anneks og en terrasse på et sommerhus, som tilhører Jens Brøchner.

Forholdene ved byggeriet har fået 3F til at slå alarm og anmelde sagen til Arbejdstilsynet.

Jens Brøchner har undskyldt sagen. Og det får ikke konsekvenser for ham. Det understreger Bødskov.

- Sagen efterlader et rodet billede, og jeg mener, at det er den helt rigtige beslutning, at han med det samme har afbrudt samarbejdet med det pågældende firma, siger ministeren.

- Det skal være orden i sagerne, og jeg har selvsagt en forventning om, at noget lignende ikke gentager sig.

- Sagen påvirker ikke min holdning til, om Jens Brøchner er den rigtige departementschef i Skatteministeriet. Jeg har fuld tillid til, at han fortsat kan løfte sit ansvar og sine opgaver i tilknytning hertil.

- Folketinget har bedt om en redegørelse i sagen. Det vil de naturligvis modtage, siger ministeren.