15. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Siumut er ude af grønlandske regeringsforhandlinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siumut er ude af grønlandske regeringsforhandlinger

Den næste grønlandske regeringskoalition bliver uden det siddende regeringsparti, Siumut.

Danmark - 13. april 2021 kl. 15:10
Af Ritzau

Det siddende grønlandske regeringsparti, Siumut, bliver ikke en del af den fremtidige regeringskoalition. Det oplyser formanden oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit (IA), Múte B. Egede, til Sermitsiaq. AG.

Efter valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, blev IA udråbt til sejrsherre, efter partiet fik 36,6 procent af stemmerne. Dermed blev IA det største parti og har fået førsteret på at forsøge at danne en regering.

Dette bliver dog uden Siumuts mandater.

Ud over politiske uenigheder om eksempelvis Kvanefjeld-mineprojektet peger Múte B. Egede også på en anden årsag til, at Siumut ikke kommer til at være del af koalitionen for den næste regering.

- Før vi gik ned i de politiske detaljer, må jeg konkludere, at Siumut fortsat er præget af ustabilitet og magtkampe, der udspiller sig i fuld offentlighed i pressen, siger han til Sermitsiaq. AG.

- Det er forklaringen på, at vi ikke anser Siumut som en partner, der kan være med til at skabe den nødvendige ro i det fremtidige politiske samarbejde.

Ud over det socialdemokratiske Siumut er også det liberal Demokraatit ude af forhandlingerne.

Derimod forhandler IA nu med partierne Naleraq og Atassut om at danne regering.

Atassut, der er et borgerligt parti, fik omkring syv procent af stemmerne.

Naleraq, hvis første punkt i partiprogrammet er et selvstændigt Grønland, blev det tredje største parti ved valget med 12 procent af stemmerne.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?