5. juni 2020
EWw1S5uWAAQ_vWc
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sirenerne testes første onsdag i maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sirenerne testes første onsdag i maj
Danmark - 29. april 2020 kl. 17:07
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis en større ulykke eller katastrofe rammer, kan sirener over hele Danmark advare dig om, at der er fare på færde. Den første onsdag i maj - 6. maj 2020 - tester myndighederne som altid sirenevarslingssystemet for at minde om, hvad sirenerne betyder – når det altså er alvor:

Hører du sirenevarslingen og er det IKKE første onsdag i maj skal du gå ind og søg information hos enten Danmarks Radio eller TV 2.
Kort efter sirenevarslingen kan du – når det er alvor – finde information om krisen eller ulykken hos DR eller TV 2 - både i TV, radio og på nettet. Politi og andre myndigheder kommunikerer også via pressen, hjemmesider, sociale medier m.v.

Du skal ikke ringe 1-1-2, hvis du hører sirenen. Du skal kun ringe 1-1-2, hvis du eller andre er i akut fare og har brug for hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance.

Den årlige test af sirenerne

Der er altså ikke fare på færde, når sirenerne starter landet over onsdag den 6. maj.

- Den primære grund til, at vi tester systemet, er at minde folk om, hvad de skal gøre, hvis det en dag er alvor. Og så skal vi selvfølgelig teste, at sirenerne virker, siger kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen, Lars Aabjerg Pedersen, og fortsætter:

- Pointen med sirenerne er at gøre folk opmærksomme på, at der er fare på færde. Lyden af en sirene skal få folk til at gå inden døre og søge information hos DR eller TV 2.

Ring ikke 1-1-2

Man skal ikke ringe til 1-1-2 eller andre numre til myndighederne under en virkelig krise eller ulykke. Det skal man heller ikke under testen.

- Man skal altid kun ringe 1-1-2, hvis man selv eller andre i nærheden er i akut fare og har brug for udrykning fra politi, brandvæsen eller en ambulance. Heller ikke under testen på onsdag er der behov for at ringe 1-1-2 eller andet, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Hvert år er der typisk en håndfuld eller to af de over 1.000 sirener, der giver en fejlmelding. Beredskabsstyrelsen får elektroniske tilbagemeldinger på, hvilke sirener der giver problemer.

Video: Sådan gør du når sirenerne lyder
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?