28. november 2020
I sidste uge lykkedes det livstidsfangen Peter Madsen at stikke af fra Herstedvester Fængsel. Nu skal en særlig taskforce gennemgå og forbedre sikkerheden i fængslet.
I sidste uge lykkedes det livstidsfangen Peter Madsen at stikke af fra Herstedvester Fængsel. Nu skal en særlig taskforce gennemgå og forbedre sikkerheden i fængslet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sikkerheden i fængsel skærpes efter Peter Madsens flugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sikkerheden i fængsel skærpes efter Peter Madsens flugt

En særlig taskforce skal finde huller i sikkerheden i Herstedvester Fængsel efter livstidsfanges flugt.

Danmark - 26. oktober 2020 kl. 16:11
Af Ritzau

I kølvandet på livstidsfangen Peter Madsens flugt fra Herstedvester Fængsel i sidste uge har Kriminalforsorgen oprettet en taskforce, der skal se på sikkerheden i fængslet.

Det oplyser Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

Peter Madsen afsoner en dom på livsvarigt fængsel for at have mishandlet, dræbt og parteret den svenske journalist Kim Wall i sin ubåd.

I sidste uge lykkedes det ham at slippe ud af Herstedvester Fængsel ved at påstå, at han var i besiddelse af en bombe. Flugten blev dog kort, for omkring fem minutter senere blev han anholdt 500 meter fra fængslet.

Flugten vakte stor opsigt, og nu har Kriminalforsorgen altså nedsat en "sikkerhedstaskforce", der skal se på og styrke sikkerheden i fængslet.

Sikkerhedstaskforcen består af sikkerhedseksperter fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen Sjælland. Den overtager det overordnede ansvar for at skærpe sikkerheden i fængslet.

- Undvigelser som den, der skete tirsdag den 20. oktober, må bare ikke ske, udtaler Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen, i pressemeddelelsen.

- Derfor har vi umiddelbart efter undvigelsen gennemgået sikkerheden på Herstedvester Fængsel og etableret en taskforce, som kan iværksætte sikkerhedstiltag her og nu. Vi ser på situationen med meget stor alvor og gør alt for at forhindre, at det kan ske igen.

Kriminalforsorgen har også sendt sit forstærkningshold til Herstedvester Fængsel.

Forstærkningsholdet består af fængselsbetjente, som skal øge sikkerheden i Herstedvester Fængsel og hjælpe til med, at sikkerhedstaskforcens initiativer bliver gennemført.

Justitsministeren bad efter flugten Kriminalforsorgen om en redegørelse. Den ventes klar om få uger og vil blandt andet indeholde resultaterne af taskforcens arbejde.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?