18. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigtet for vold mod Papes kæreste: Han slog først

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigtet for vold mod Papes kæreste: Han slog først

Ekstra Bladet har talt med forsvareren til 34-årig slovak, der er sigtet for vold og hadforbrydelse.

Danmark - 18. maj 2018 kl. 13:46
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var justitsminister Søren Pape Poulsens (K) mandlige forlovede, Josue Vasquez, der slog først, da han torsdag var i karambolage med en slovakisk mand i det københavnske natteliv.

Det forklarer den 34-årige slovaks forsvarer, advokat Michael Sahl Nielsen, til Ekstra Bladet.

arrow Læs også: Lektor til politikere: Pas på med at kommentere sigtelser

- Men på et tidspunkt siger min klient, at han har fået et slag, og han vil heller ikke afvise, at han i hvert fald har slået ud efter den anden, siger han.

Manden er sigtet for både vold og hadforbrydelse.

Ekstra Bladet spørger forsvareren direkte, om hans klient mener, at han blev slået først.

- Ja. Jeg spurgte meget udtrykkeligt, hvor det slag var, for der er ingen, hverken min klient eller den forurettede, der har fysiske skader efter den her episode, svarer han avisen.

Episoden, han er mistænkt for, fandt sted natten til torsdag omkring klokken 03.30 ud for LA Bar på Gammel Mønt i det centrale København.

Her skal den 34-årige slovak ifølge sigtelsen have slået Josue Vasquez med knyttet hånd i ansigtet og sagt "I don't like homos".

Inden da havde han forklaret, at han kom til Danmark i mandags med nogle venner for at se VM i ishockey.

Da manden torsdag blev stillet for en dommer, nægtede han sig skyldig.

Ikke desto mindre blev han varetægtsfængslet frem til 30. maj.

arrow Advokat kritiserer Løkkes konstatering om hadforbrydelse
18. maj 2018 kl. 11:18 Opdateret: kl. 11:20
arrow Overfald på Papes kæreste: Ishockeyfan er fængslet
18. maj 2018 kl. 09:58 Opdateret: kl. 10:00
arrow LGBT-forening: Svært at kende omfang af hadforbrydelser
17. maj 2018 kl. 22:07 Opdateret: kl. 22:08