18. oktober 2019
En politihund opsporede en af de mænd, der natten til lørdag blev stukket med kniv på Amager i København. (Arkivfoto).
En politihund opsporede en af de mænd, der natten til lørdag blev stukket med kniv på Amager i København. (Arkivfoto).
Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Seks personer er sigtet efter knivstikkerier på Amager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seks personer er sigtet efter knivstikkerier på Amager

Seks mænd er sigtet for forsøg på eller medvirken til manddrab efter knivoverfald i København lørdag.

Danmark - 19. maj 2019 kl. 06:12
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seks personer er ved et grundlovsforhør sigtet for forsøg på eller medvirken til manddrab.

Sigtelserne relaterer sig til to knivstikkerier på Amager natten til lørdag.

Det oplyser central efterforskningsleder Kenneth Jensen fra Københavns Politi tidligt søndag morgen.

To mænd blev natten til lørdag bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand som følge af knivstik i maveregionen. De to er blandt de sigtede.

- De er fortsat indlagt, så af gode grunde kunne de ikke være til stede, men de blev fremstillet in absentia, siger efterforskningslederen.

Ved grundlovsforhøret, der sluttede ved midnatstid, besluttede dommeren at varetægtsfængsle to af de sigtede i 24 dage. Tre andre skal tilbringe yderligere tre døgn i politiets varetægt, mens en person er løsladt.

Sidstnævnte er dog også sigtet for drabsforsøg eller medvirken til det, understreger Kenneth Jensen.

- Jeg har ikke en aktuel status på tilstanden for de to, der er indlagt, men jeg kan oplyse, at vi har indsamlet overvågningsmateriale og sikret effekter og spor fra gerningsstedet. Deriblandt to knive, som vi formoder er gerningsvåbnene.

Forbrydelsen skete ved tretiden natten til lørdag på Brydes Allé i København. To mænd på henholdsvis 18 og 24 år var blevet såret af knivstik.

Den ene af de sårede blev opsporet af en politihund. Han sad blødende på en bænk.