18. november 2018
Fra diget er der god udsigt til de store stæreflokke.
gallery icon

Se billedserie

Fra diget er der god udsigt til de store stæreflokke.
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se fotos: Stære i hundredetusinder dækker for solen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se fotos: Stære i hundredetusinder dækker for solen
Opdateret 18. oktober 2018 kl. 11:11
Danmark - 18. oktober 2018 kl. 10:24
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stære i hundredetusindvis samler sig lige nu i marsklandet langs Vadehavet i Jylland. De flyver rundt i kæmpestore flokke, og lige inden solen går ned søger de ly i de store rørmarker.

Stærene kommer fra Danmark og hele Norden. I rørmarkerne i marsken fra Ribe og sydpå mod den danske grænse gør de sig klar til det sidste flyvestræk mod Storbritannien, Nordtyskland, Belgien, Holland og det nordlige Frankrig, hvor de vil tilbringe vinteren. I februar går turen så igen nordpå mod Danmark og de øvrige skandinaviske lande.

Lige når de lander, kan de mange tusind fugle helt dække for solen. Derfor kaldes det også for »sort sol«.

Man ved ikke, hvorfor fuglene samles i så stort antal. En teori er, at de forsøger at beskytte sig mod rovfugle.

Stære har deres øjne placeret på samme måde som mennesker. De ser derfor rigtig godt fremad men skidt til siderne. Teorien er, at de kompenserer mod angreb ved at være mange i flok.

Når de i øvrigt bliver angrebet af rovfugle, så går de i gang med et sand bombardement af lort og gylp. De forsøger at ramme angriberne, så deres fjer klister sammen, og de styrter mod jorden.

Læs mere om sort sol