19. november 2017
Mandlig vagt ved Hubertusjagten i Dyrehaven blev redet ned af hest for øjnene af kronprinsesse Mary og børn.
gallery icon

Se billedserie

Mandlig vagt ved Hubertusjagten i Dyrehaven blev redet ned af hest for øjnene af kronprinsesse Mary og børn.
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder fra Hubertusjagt: Hest fælder mand foran royal familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder fra Hubertusjagt: Hest fælder mand foran royal familie

Mandlig vagt ved Hubertusjagten i Dyrehaven blev redet ned af hest for øjnene af kronprinsesse Mary og børn.

Opdateret 05. november 2017 kl. 17:24
Danmark - 05. november 2017 kl. 17:22
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Hubertusjagten søndag blev afviklet i Dyrehaven nord for København, endte det med en dramatisk episode i forbindelse med opløbet. En rytter red således i høj fart forbi Eremitageslottet og ramte en mandlig vagt, som faldt om.

Det skete for øjnene af kronprinsesse Mary og hendes fire børn på balkonen i Eremitageslottet samt officials, deltagere og tilskuere.

Manden fik førstehjælp af tilskuere og blev senere kørt bort i en ambulance. Men han kom ikke alvorligt til skade og var ved bevidsthed.

- Der er omkring 45 heste, der rider om kap, da en official, der forsøger at få tilskuerne på plads, bliver redet ned. Hesten rider direkte ind i brystkassen på ham, siger journalist Ulrik Scheibye til TV 2.

- Og den tramper på ham i hvert fald en gang,

Hubertusjagtens presseansvarlige, Danny Johansen, bekræfter over for TV 2, at en official blev redet ned.

- Manden har ikke lidt alvorlig skade, men er til behandling på sygehuset, siger han.

Omkring 160 ryttere og heste deltog i Hubertusjagten. Den afholdes altid den første søndag i november.

Den 11 kilometer lange Hubertusjagt afsluttes med et opløb, som en gruppe ryttere og heste kvalificerer sig til. Opløbet har mål nord for slotspladsen. Omkring 40.000 tilskuere plejer at overvære den historiske hubertusjagt.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk