28. september 2021
Grethe Rostbøll er død i en alder af 80 år. Hun bestred posten som kulturminister i årene 1990 til 1993. (Arkivfoto)
Grethe Rostbøll er død i en alder af 80 år. Hun bestred posten som kulturminister i årene 1990 til 1993. (Arkivfoto)
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Schlüters Kultur-Grethe går bort som 80-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schlüters Kultur-Grethe går bort som 80-årig

Den forhenværende konservative kulturminister Grethe Rostbøll er død i en alder af 80 år.

Danmark - 28. juli 2021 kl. 15:09
Af Ritzau

Forhenværende kulturminister Grethe Rostbøll er død i en alder af 80 år.

Det skriver Politiken.

Hun var minister fra december 1990 til januar 1993. Daværende statsminister Poul Schlüter havde efterspurgt en synlig kulturminister til sit fjerde ministerhold.

Så det var "Kultur-Grethe", som hun blev kendt som i folkemunde, der indtog pladsen i midten på Amalienborg Slotsplads, da den konservative statsminister præsenterede sin nye regering.

- Jeg er vant til at tale og skrive og få mine synspunkter frem. Af natur er jeg offensiv. Men jeg lægger også vægt på, at det, jeg siger, passer til situationen.

- Jeg lægger også vægt på at undgå de politiske klichéer og det fladtrådte sprog. Når man taler om kultur, må der en friskhed til. Mine medarbejdere skriver "fra politisk hold" og "melde ud", og jeg luger det væk, selv om de siger, at så kan det misforstås, sagde hun i 1991 til Berlingske.

På trods af at have kandideret både i 1990 og 1994 blev Grethe Rostbøll aldrig valgt til en plads i Folketingssalen - om end hun blev kaldt ind som suppleant mellem 1996 og 1998.

Men Poul Schlüter hev hende ind som kulturminister i sin sidste regering.

Her bestred hun posten frem til januar 1993, hvor regeringen gik af efter tamilsagen. Efterfølgende begyndte hun at studere teologi.

I et interview med Berlingske i 2018, sagde Rostbøll, at hun "ikke havde noget afklaret forhold til døden", og at hun frygtede langvarig alvorlig sygdom.

Rostbøll døde ifølge Politiken efter længere tids svagelighed.

Stemmer du til kommunalvalget i år?