24. marts 2019
Klageorgan kritiseres for at reagere alt for sent på alarmerende brev fra læge om forkerte brystundersøgelser.
Klageorgan kritiseres for at reagere alt for sent på alarmerende brev fra læge om forkerte brystundersøgelser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sag om brystundersøgelser kunne være opdaget langt tidligere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sag om brystundersøgelser kunne være opdaget langt tidligere
Danmark - 17. februar 2019 kl. 03:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sagen om mangelfulde brystundersøgelser af hundredvis af kvinder på Ringsted Sygehus kunne være opdaget 11 måneder tidligere. Hvis altså statens myndighed for behandling af patientklager straks havde reageret på en alarmerende skrivelse fra en overlæge på sygehuset.

arrow Læs også: 17 brystkræftramte kvinder søger erstatning

Det skriver Jyllands-Posten.

Dermed kunne de mangelfuldt undersøgte kvinder være blevet indkaldt og genundersøgt et år tidligere. Nogle af dem kunne måske have fået opdaget deres brystkræft tidligere.

I en konkret klagesag beskrev overlægen i december 2016, at afdelingen ikke fulgte de nationale retningslinjer på området.

Fejlen bestod i, at kvinder, der var blevet henvist af egen læge med mistanke om brystkræft, kun fik en af tre typer undersøgelser.

Men først 11 måneder senere - i november 2017 - gav Klagesagscentret i Styrelsen for Patientsikkerhed sagen videre til styrelsens tilsynsenhed, som kan gribe ind over for sygehuset.

- Det er alt for lang tid, når der går 11 måneder. Det er en systemfejl, som bringer patientsikkerheden i fare, siger Niels Kroman, der er cheflæge og professor i Kræftens Bekæmpelse, til Jyllands-Posten.

Direktør i patientforeningen Danske Patienter Morten Freil er enig.

- Det er meget bekymrende, at der går 11 måneder, før man reagerer. Der skal ske en screening af materialet, straks det kommer ind, så man kan reagere prompte.

Styrelsen for Patientklager har siden sommeren 2018 haft ansvaret for at behandle klager fra patienter over sundhedspersonale.

Men styrelsen har ikke en forstopper i form af læger, som screener det materiale, som styrelsen modtager, for at spotte forhold, som straks bør sendes videre til tilsynet i Styrelsen for Patientsikkerhed.

I Styrelsen for Patientklager overvejer direktør Lizzi Krarup Jakobsen, om Ringsted-forløbet skal medføre ændringer i måden, styrelsen visiterer sager på, så den reagerer hurtigere på alarmerende oplysninger.

- Langt hen ad vejen handler det om ressourcer og prioriteringer, siger hun til Jyllands-Posten.

arrow Kræftskandale: Angste kvinder vælter hotline
22. februar 2019 kl. 14:00 Opdateret: kl. 12:01
arrow Kræftskandale: Endnu en kvinde har fået konstateret brystkræft
22. februar 2019 kl. 00:18 Opdateret: kl. 15:19
arrow Patientforening vil hjælpe fejlbehandlede brystkræftramte
14. februar 2019 kl. 16:09 Opdateret: kl. 13:29