5. december 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF vil vente med åbning af natteliv til september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF vil vente med åbning af natteliv til september

Der er brug for mere tid til at se coronasituationen an, før diskoteker kan åbne, mener SF.

Danmark - 03. august 2020 kl. 11:14
Af Ritzau

Står det til SF, får diskoteker og natklubber først lov til at åbne 1. september.

Det mener partiet, selv om fase 4 af genåbningen, hvor nattelivet er inkluderet, efter planen skal i gang i løbet af august.

arrow Læs også: EL vil have vurdering af risiko ved åbning af natteliv

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, siger, at bekymringen går på høje smittetal med coronavirus de seneste par uger.

- Fordi smittetallet stiger, tror vi faktisk, det giver god mening, at vi giver os selv lidt mere tid til at vurdere situationens udvikling. Til at få folk hjem fra ferie og få en fornemmelse af, hvad det betyder for smittetallet, og for at få hverdagen i gang igen.

- Derfor kan vi godt se for os, at man udskyder genåbningen af natklubber til den 1. september.

12. august ventes forhandlingerne om fase 4 af genåbningen at starte.

Men efter længere tid, hvor der har været lave smittetal, er der sket en stigning i antal smittede med coronavirus.

Torsdag blev der eksempelvis registreret 91 nye smittede. Det er det højeste antal registrerede nysmittede på et døgn siden starten af maj.

Selv om nattelivsbranchen har meldt ud, at de er klar til at åbne og gerne vil have gang i indtjeningen, mener Kirsten Normann Andersen dog, at det er værd at vente.

Enhedslisten har ligeledes udtrykt bekymring over genåbningen. De efterlyser en vurdering af risikoen for yderligere smittespredning med coronavirus.

En sådan vurdering forventer Statens Serum Institut at udkomme med inden forhandlinger om yderligere genåbning den 12. august, oplyser de mandag.

Derudover ventes grænsen for forsamlingsforbuddet at blive hævet til 200 personer den 8. august. Lige nu er grænsen på 100 personer.

arrow Cocktailbar bringer Pride til Roskilde
02. august 2020 kl. 15:09 Opdateret: kl. 16:32
arrow Ikke alle natklubber er lige vilde med genåbning
31. juli 2020 kl. 12:08 Opdateret: kl. 11:51
arrow Genåbning af nattelivet svæver i uvished
30. juli 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 09:16
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?