16. maj 2021
Herstedvester Fængsel i Albertslund, der huser de farligste fanger, er gået fra 0,92 fængselsbetjente per indsat til 0,80 fra 2015 til 2020.
Herstedvester Fængsel i Albertslund, der huser de farligste fanger, er gået fra 0,92 fængselsbetjente per indsat til 0,80 fra 2015 til 2020.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF vil have elevløn til fængselsbetjente efter mandefald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF vil have elevløn til fængselsbetjente efter mandefald

Tilstanden i de danske fængsler er voldsomt presset. Derfor vil SF gøre det mere attraktivt at blive betjent.

Danmark - 18. april 2021 kl. 15:00
Af Ritzau

De danske fængsler er under et massivt pres. Antallet af ansatte per indsat er faldet voldsomt, og der er stærkt behov for flere. Derfor vil SF nu gøre det mere attraktivt at blive fængselsbetjent.

Partiet vil give elevløn under hele uddannelsen til personer, der uddanner sig til fængselsbetjent. For nuværende skal personer, der uddanner sig til fængselsbetjent, være på SU i de ti måneder, de er på skolebænken.

- Vi håber på, at vi så kan tiltrække nogle fængselsbetjente, der ikke er helt unge. Vi ved, at dem, der måske har sat sig i et hus og har fået familie, har svært ved at gå på SU.

- Vi vil gerne kunne rekruttere bredere, for der er akut behov for at tiltrække flere fængselsbetjente, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Forslaget vil ifølge ordføreren koste overkommelige 6,7 millioner kroner om året.

I starten af 2020 var et lignende forslag i pressen. Her fik det verbal støtte fra ordførere for et stort flertal i Folketinget. Men intet er altså sket politisk siden da.

Behovet er ikke blevet mindre siden da. I et folketingssvar til Karina Lorentzen Dehnhardt fremgår det, at antallet af ansatte per indsat er faldet dramatisk de sidste fem år.

Set over hele landet er antallet af fængselsbetjente per indsat faldet fra 0,68 i 2015 til 0,48 i 2020. Et faldt på 30 procent. Udviklingen svinger fra fængsel til fængsel, og der er selvklart store forskelle på åbne og lukkede fængsler.

Men eksempelvis i "Institution Københavns Fængsler", der dækker blandt andet Vestre Fængsel, er tallet faldet fra 0,8 til 0,47, og i "Institution Nyborg" er faldet fra 0,71 til 0,45.

I svaret skriver justitsminister Nick Hækkerup (S), at der er iværksat en stribe tiltag og "akuttiltag" for at fastholde personale.

- Disse tiltag ændrer dog ikke på, at et stigende belæg og et faldende antal medarbejdere bidrager til en meget presset driftssituation, skriver ministeren.

Karina Dehnhardt Lorentzen savner handling.

- Der er fængsler, hvor bemandingen er tæt på halveret. Og det samtidigt med, at der er blevet flere indsatte. Vi propper indsatte ind i kondirum, besøgsrum og alle mulige andre steder.

- Det er problematisk, siger hun.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?