22. juli 2019
SF's Holger K. Nielsen mener, at det er et grotesk knæfald for Donald Trump, at regeringen nu vil poste yderligere milliarder i det danske forsvar.
SF's Holger K. Nielsen mener, at det er et grotesk knæfald for Donald Trump, at regeringen nu vil poste yderligere milliarder i det danske forsvar.
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF: Grotesk at Forsvaret skal have penge for at tækkes Trump

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF: Grotesk at Forsvaret skal have penge for at tækkes Trump

Danmark bør ikke tilføre flere penge til Forsvaret alene for at tilfredsstille Donald Trump, mener SF.

Danmark - 29. januar 2019 kl. 15:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er helt skævt, at regeringen nu ifølge Ritzau søger opbakning i forsvarsforligskredsen til at øge forsvarsbudgettet med 4,5 milliarder kroner.

Også selv om det "kun" er 1,5 milliarder, der er nye penge, mens de resterende 3 milliarder er eksisterende udgifter, der bare flyttes til Forsvarets regnskaber.

Det mener forsvarsordfører i SF Holger K. Nielsen.

- Hele den her øvelse med at flytte skrivebordsmilliarder til Forsvaret viser jo, hvor grotesk det er, og hvordan det bare handler om at tilfredsstille Donald Trump.

- Det er jo ikke noget, der styrker Forsvaret, siger han.

Også med hensyn til de 1,5 milliarder nye kroner, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil tilføre Forsvaret i 2023, er SF kritisk.

- Vi synes ikke, at der er grund til at putte flere penge i Forsvaret, siger Holger K. Nielsen.

Han henviser til, at Forsvaret sidste år med det nye forsvarsforlig blev tilført 12,8 milliarder kroner over seks år.

- Så er det godt nok underligt, at man så kort tid efter vil tilføre yderligere penge.

- Hvad bliver det næste? Er det sådan, at hver gang der kommer et eller andet krav fra Donald Trump, så skal vi smide flere penge i Forsvaret?

Når Holger K. Nielsen henviser til den amerikanske præsident skyldes det, at Donald Trump har rejst et krav om, at Danmark og de øvrige Nato-lande hurtigst muligt skal nå op på at bruge 2 procent af deres bruttonationalprodukt på militæret.

Med regeringens nye udspil vil Danmark i 2023 ligge på cirka 1,5 procent.

Hvad der ifølge Holger K. Nielsen også understreger det groteske i regeringens ønske om at tilføre nye penge er, at Forsvaret reelt kan få svært ved at bruge de nye 1,5 milliarder oven i de allerede afsatte penge.

Det skyldes, at forsvarsmateriel købes over lang tid med langvarige procedurer certificering og tilpasning.

- Det viser også, at det er fuldstændigt fejlagtigt, når man ikke en gang ved, hvad man skal bruge pengene på, siger han.