26. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S vil sænke pensionsalderen for faglærte og ufaglærte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S vil sænke pensionsalderen for faglærte og ufaglærte

Socialdemokratiet vil reformere pensionssystemet. Det fungerer ikke i dag, mener Mette Frederiksen.

Danmark - 22. januar 2019 kl. 07:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis du har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal du kunne trække dig tilbage før lægen eller akademikeren, der først kom ud på arbejdsmarkedet i en mere moden alder.

Det mener Socialdemokratiet, som tirsdag præsenterer et nyt udspil. Det skriver avisen Danmark.

arrow Læs også: S-formand præsenterede pensionsplan på kagefabrik

I år skal man være 65,5 år, før man kan få folkepension. Om 11 år skal man være 68.

Det er en del af et forslag til en gennemgribende reform af pensionssystemet, som Socialdemokratiet vil præsentere tirsdag klokken 12 på et pressemøde. Det skriver avisen Danmark, som har set udspillet.

Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen mener ikke, at det, vi har i dag, fungerer.

- Der er skævheder og uretfærdigheder i, at det kun handler om, hvorvidt man har nået en bestemt alder, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.

Socialdemokratiet vil både give alle ret til at gå på pension efter et endnu ikke fastsat antal år - men over 40, siger Mette Frederiksen - og give nedslidte mulighed for at trække sig tilbage endnu tidligere, hvis de lever op til en individuel vurdering.

Akademikeren, der trådte ind på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af tyverne og stadig er "fit" i slutningen af sit arbejdsliv, vil ikke opleve forandringer. Her vil grænserne fra velfærdsforliget i 2006 stadig gælde.

Udspillet er ikke konkret på antallet af år og vilkårene for, hvordan man lever op til en individuel vurdering.

Det vil Socialdemokratiet efter en eventuel valgsejr gøre præcist sammen med arbejdsmarkedets parter i en forholdsvis hurtig proces. Målet er, at de nye regler skal kunne gælde allerede fra næste år, hvis det står til partiet.

- Det handler om, at vores arbejdsliv er meget forskellige, siger Mette Frederiksen og fremhæver, at nogle har haft et fysisk hårdt arbejde, siden de forlod folkeskolen, mens andre først kommer ud på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af 20'erne.

- Det er en grundlæggende uretfærdighed. Vi bliver nødt til at erkende, at nogle ikke kan have et godt arbejdsliv og seniorliv, hvis vi ikke gør noget markant anderledes end i dag.

Socialdemokratiet var med til at indgå det store velfærdsforlig i 2006, der gradvist hæver pensionsalderen, i takt med at levealderen stiger. Modellen i dag er, at man i gennemsnit skal kunne regne med et otium på 14,5 år.

arrow Storstilet S-pensionsplan kan strande på datamangel
22. januar 2019 kl. 17:07 Opdateret: kl. 17:08
arrow S efter hård kritik: Vores pensionsforslag er ansvarligt
22. januar 2019 kl. 16:36 Opdateret: kl. 16:38
arrow Arbejdsgivere siger klart nej til lavere pensionsalder
22. januar 2019 kl. 15:46 Opdateret: kl. 15:48