18. december 2017
Regeringen aflivede tirsdag Skat efter en levetid på 13 år med en personalenedskæringer og en række møgsager - blandt andet svindel med udbytteskat, et skrottet it-system og forfejlede ejendomsvurderinger.
Regeringen aflivede tirsdag Skat efter en levetid på 13 år med en personalenedskæringer og en række møgsager - blandt andet svindel med udbytteskat, et skrottet it-system og forfejlede ejendomsvurderinger.
Foto: Free/Colourbox/arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S og DF går sammen om hård deadline for skattekommission

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S og DF går sammen om hård deadline for skattekommission

Forarbejdet til en kommende skattekommission må ikke blive en syltekrukke, siger Socialdemokratiet.

Danmark - 18. juni 2017 kl. 23:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti lægger yderligere pres på regeringen i forbindelse med den skattekommission, som de to partier tvang igennem i maj.

Kommissoriet, der danner rammen for kulegravningen af skandalerne i Skat, skal være skrevet færdig senest 1. juli. Sådan lyder kravet fra de to partiet, skriver Politiken.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, klandrer regeringen for at arbejde for langsomt.

- Forarbejdet til den skattekommission må ikke blive en syltekrukke.

- Vi vil have en afklaring senest 1. juli, så vi kan sætte arbejdet i gang, og så der hurtigst muligt kan blive udpeget de folk, som skal i gang med selve arbejdet, siger han til Politiken.

Regeringens støtteparti komplimenterer regeringen for at have sendt "gode signaler". Der er dog et men:

- Sagen er bare, at der ikke er sket noget endnu.

- Der har været nogle møder, men produktet mangler. Det skal vi have, og derfor siger vi til regeringen, at vi må have truffet nogle beslutninger inden 1. juli, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, til Politiken.

De to partier kræver endvidere, at regeringen skal stille med flere end skatteminister Karsten Lauritzen (V) ved forhandlingerne.

- Regeringen må indkalde til alle de møder, der er behov for, så vi kan overholde den deadline.

- Det skal både være skatteminister Karsten Lauritzen og justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der deltager, så vi både har de juridiske og de skattemæssige ministre til stede, siger Nicolai Wammen til Politiken.

Regeringen aflivede tirsdag Skat efter en levetid på 13 år med personalenedskæringer og en række møgsager - blandt andet svindel med udbytteskat, et skrottet it-system og forfejlede ejendomsvurderinger.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk