14. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rønn: Kirken ændrer syn på homoseksuelle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rønn: Kirken ændrer syn på homoseksuelle
Folketinget skal ikke nedtromle folkekirken, som har flyttet sig i synet på registreret partnerskab, mener kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Opdateret 17. september 2010 kl. 12:18
Danmark - 17. september 2010 kl. 12:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Folkekirken har flyttet sig i synet på registreret partnerskab, så to af tre præster i dag formentlig ikke vil afvise at velsigne et homoseksuelt par foran alteret.

Det siger kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) til udvalgets rapport om registreret partnerskab. I den anbefaler flertallet en kirkelig velsignelse af bøsser og lesbiske, som har indgået registreret partnerskab.

- Rapporten vidner om, at hele folkekirken har bevæget sig og taget næring af det omgivende samfund. Derfor understreger man, at folkekirken skal bekæmpe fordømmelse. Det går den vej, siger hun.

På mindre end fem måneder har det kirkeligt bredt sammensatte udvalg barslet med sin rapport om et ømtåleligt emne, påpeger hun.

- Udvalget har arbejdet enormt hurtigt, og man plejer at råbe lovsjusk af mig. Det er vigtigt, at de enkelte menighedsråd får lejlighed til at debattere det, siger Birthe Rønn Hornbech.

I juleferien vil hun studere svarene, når høringsfristen er ovre den 17. december. Hvis der skal lovgives og indføres et autoriseret, kirkeligt ritual, skal hun samarbejde med justitsminister Lars Barfoed (K).

Selve velsignelsen har været drøftet i flere kirkelige udvalg, forklarer hun.

- Vi har ikke en præstekirke, så jeg vil have en diskussion, før jeg kommer med en indstilling til regeringen, siger Birthe Rønn Hornbech.