13. december 2019
Generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl er glad på børnenes vegne efter ny aftale for Sjælsmark-børn. (Arkivfoto).
Generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl er glad på børnenes vegne efter ny aftale for Sjælsmark-børn. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors vil gerne drive nyt udrejsecenter for børnefamilier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors vil gerne drive nyt udrejsecenter for børnefamilier

Sjælsmark-børn kan senest i april flytte til nyt center. Røde Kors er glad på børnenes vegne.

Danmark - 20. november 2019 kl. 22:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En del af den nye aftale for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark er, at et nyt udrejsecenter for børnefamilier ikke skal drives af Kriminalforsorgen.

Det er endnu ikke besluttet, hvem der så skal drive det nye center, men Røde Kors, der driver flere asylcentre, er åben for at tage imod opgaven.

arrow Læs også: Tesfaye: Nyt udrejsecenter er stadig endestation i Danmark

Det fortæller Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.

- Hvis vi får buddet, og vilkårene er dem, som vi kender fra det forlig, som er indgået, så vil vi bestemt være interesserede i at løfte den opgave, siger Anders Ladekarl.

Onsdag aften er regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale blevet enige om en aftale, som betyder, at børnefamilierne på Sjælsmark tilbydes at flytte ud senest i april 2020.

I stedet skal de bo i et nyt center med bedre vilkår. Ændringerne betyder ifølge aftalen, at det nye center kommer til at leve op til Røde Kors' anbefalinger, og det glæder Anders Ladekarl.

- Vi er rigtigt glade på børnenes vegne, siger han og fortæller om flere forskellige forbedringer:

- Der bliver bedre forhold for babyerne, der bliver mulighed for, at folk selv kan lave deres mad, og centret bliver ikke hegnet ind, så det ligner et fængsel, nævner han blandt andet.

En rapport fra Røde Kors har vist, at mange børn mistrives på Sjælsmark.

- Vores rapport viser, at to tredjedele af børnene kunne vise en psykiatrisk diagnose, hvis de blev udredt.

- En væsentlig årsag til, at de havde det så skidt, var dels det, som de var gået igennem som flygtninge, men også det, som de var gået igennem på Sjælsmark, siger Anders Ladekarl.

Udrejsecenter Sjælsmark, der huser afviste asylansøgere, ligger i Hørsholm Kommune. Det er endnu ikke besluttet, hvor et nyt center for børnefamilier skal ligge.

Regeringen forpligter sig dog med aftalen til at præsentere en konkret placering senest i december.

Ved udvælgelsen af en operatør til at drive det nye center vil der blive lagt vægt på, at de professionelt ansatte, der er omkring børnene, har erfaring med at arbejde med børn i udsatte situationer.

arrow Hørsholms borgmester glæder sig over, at Sjælsmark lukkes
21. november 2019 kl. 01:34 Opdateret: kl. 22:34
arrow Borgmester: Hvis Sjælsmark var kommunalt var det lukket
20. november 2019 kl. 23:13 Opdateret: kl. 23:14
arrow Partier havde gerne haft hurtigere aftale for Sjælsmark-børn
20. november 2019 kl. 21:09 Opdateret: kl. 21:10