17. september 2021
Et satellitbillede viser pytter af smeltevand ovenpå indlandsisen nær Kangerlussuaq.
Et satellitbillede viser pytter af smeltevand ovenpå indlandsisen nær Kangerlussuaq.
Foto: Eu, Copernicus Sentinel-2 Imager/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordvarme i Grønland smelter milliarder af ton indlandsis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordvarme i Grønland smelter milliarder af ton indlandsis

Tirsdag smeltede nok is i Grønland til at dække et areal fire gange større end Danmark i fem centimeter vand.

Danmark - 31. juli 2021 kl. 02:54
Af Ritzau

Forskere har i denne uge registreret en massiv afsmeltning af Grønlands iskappe efter rekordvarme i den østlige del af landet.

Det skriver avisen The Guardian fredag.

Varmen er nået hele vejen ind til Grønlands midte og indlandsisen, der alene tirsdag mistede 8,5 milliarder ton is. Det viser data fra polarportal.dk, der drives af danske institutioner som blandt andet DMI og Geus, der forsker i Arktis.

Omfanget af afsmeltningen er så stor, at det ville være nok til at dække et område knapt fire gange så stort som Danmark i fem centimeter vand.

Torsdag smeltede yderligere 8,4 milliarder ton is, og afsmeltningen har i denne uge ligget på "et meget højt niveau", siger Marco Tedesco, der forsker i gletsjere hos Columbia University og USA's rumagentur, Nasa.

- Det vil formentlig ændre Grønlands overflade, fordi det er med til at accelerere afsmeltningen i fremtiden og dermed også at verdenshavene stiger, siger han til The Guardian.

Marco Tedesco forklarer, at et højtryk i øjeblikket suger varm luft fra syd "lige som en støvsuger" og holder det over det nordøstlige Grønland.

Det førte onsdag til, at der blev registreret 19,8 graders varme i regionen, hvilket er den højeste temperatur, der nogensinde er blevet målt i området.

- Vi har tidligere oplevet denne form for atmosfæriske hændelser, men nu varer de både længere og bliver mere hyppige, siger Marco Tedesco.

Han peger på menneskeskabte klimaforandringer som den primære årsag.

Den grønlandske smeltesæson varer typisk fra juni til august.

Ifølge DMI er der siden begyndelsen af juni smeltet mere end 100 milliarder ton is i Grønland. Og selv om omfanget af afsmeltningen er mindre end rekordåret i 2019, så påvirker det varme vejr et meget større område i år.

- Det er svært at sige, om rekordmeget is kommer til at smelte i år, men der er en enorm mængde varm og fugtig luft over indlandsisen, der fører til en helt utrolig mængde afsmeltning, siger glaciolog ved University of Washington Brad Lipovsky til The Guardian.

Synes du, at kommunen er der for dig?