15. september 2019
Antallet af tvangsfikseringer er siden 2015 steget med 54 procent, mens indsatte 64 procent oftere blev placeret i en sikringscelle sidste år. (Modelfoto)
Antallet af tvangsfikseringer er siden 2015 steget med 54 procent, mens indsatte 64 procent oftere blev placeret i en sikringscelle sidste år. (Modelfoto)
Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordmange blev anbragt i sikringsceller sidste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordmange blev anbragt i sikringsceller sidste år

64 procent flere indsatte blev i 2018 anbragt i en sikringscelle sammenlignet med 2015, viser aktindsigt.

Danmark - 25. marts 2019 kl. 05:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fængselsbetjente anbragte rekordmange gange indsatte i en sikringscelle sidste år.

Det viser en aktindsigt fra Kriminalforsorgen.

Siden 2006 har antallet af anbringelser i sikringsceller på intet tidspunkt været højere end sidste år.

Sikringsceller er særligt beskyttede celler, hvor indsatte kan anbringes, hvis de eksempelvis udøver vold mod personalet.

I cellerne kan de indsatte tvangsfikseres i form af at blive spændt fast til en seng eller briks.

I 2018 skete fiksering i 237 ud af de 316 anbringelser.

Tallene er foreløbige, så der kan komme efterregistreringer, oplyser Kriminalforsorgen, der ikke har entydige svar på, hvad stigningen skyldes.

- Det er ikke noget, vi har undersøgt særskilt, så det ved vi faktisk ikke. Men et forrået klientel med hårdere belastede kriminelle kan være en forklaring, siger Henrik Mazin-Lange, enhedsleder i koncern for klientsagsbehandling, der blandt andet fører tilsyn med brugen af sikringsceller.

Fra 2015 til 2018 er antallet af anbringelser i sikringsceller vokset med 64 procent, hvis man tager højde for antallet af indsatte. Andelen af indsatte anbragt i sikringscelle i 2018 er dog identisk med året før.

Antallet af tvangsfikseringer er siden 2015 også steget. 54 procent flere indsatte blev således spændt fast af personalet sidste år på trods af et lille fald sammenlignet med 2016 og 2017.

At stigningen i anbringelser skyldes et forrået klientel, er Linda Kjær Minke, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, kritisk over for.

Hun har i mange år forsket i indsatte og fængselsvæsen.

- Reelt ved vi ikke, hvem af de indsatte der bliver anbragt i sikringscellerne. Vi ved altså ikke, om det rent faktisk er bandemedlemmer eller psykisk syge for eksempel.

- Vi ved heller ikke, om det er indsatte, der reagerer på at have været anbragt i strafcelle i længere tid. Det kan også være, at forholdene i fængslerne presser de indsatte. Disciplinærstraffene er skærpet væsentligt i 2016, der er indført rygeforbud, og der er mindre personale, siger hun.

Stigningen kan måske også skyldes en ændring i sammensætningen af de indsatte, viser en rundspørge, som Fængselsforbundet, fængselsbetjentenes fagforening, lavede sidste år.

I undersøgelsen blandt sine medlemmer vurderede 80 procent af de adspurgte, at der var kommet flere indsatte med psykiske lidelser de seneste fem år.

Ydermere vurderede fængselsbetjentene, at 39 procent af de voldelige overfald på personalet begås af indsatte med psykiske lidelser.

Ombudsmanden såede i en rapport i 2016 tvivl om, hvorvidt sikringsceller og fiksering blev brugt i overensstemmelse med reglerne.

Rapporten kom i kølvandet på retssager i 2014 og 2015, hvor personer fik rettens ord for, at de var blevet anbragt i sikringsceller uretmæssigt.

Kriminalforsorgen konstaterer dog ingen problemer i dens egne tilsyn.

- Vi gennemgår blandt andet klagesager over anbringelser og indberetninger om anbringelser længere end 24 timer. Og vi finder heldigvis ingen fejl i grundlagene for at anbringe, siger Henrik Mazin-Lange.