29. oktober 2020
Aalborg Portland Cementfabrik i Aalborg og regeringen har tidligere indgået en samarbejdsaftale, der forpligter cementvirksomheden til reelt at reducere egne CO2 -udledninger. (Arkivfoto).
Aalborg Portland Cementfabrik i Aalborg og regeringen har tidligere indgået en samarbejdsaftale, der forpligter cementvirksomheden til reelt at reducere egne CO2 -udledninger. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen vil øremærke forskningsmillioner til grønne områder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen vil øremærke forskningsmillioner til grønne områder

750 millioner fra forskningsreserve skal gå til fire områder, hvor regeringen ser størst grønt potentiale.

Danmark - 27. september 2020 kl. 21:19
Af Ritzau

For en uge siden sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at den danske klimaregning bliver for stor uden ny teknologi.

Og mandag vil Uddannelses- og Forskningsministeriet så fremlægge en plan for en grøn forskningsstrategi, hvor 750 millioner kroner skal øremærkes fire grønne områder.

Forskningsområder, der skal bringe Danmark tættere på målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

I forlængelse af statsministerens udmelding siger forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at der er "et potentiale i ikke at tro, vi skal gøre alt med den viden, vi har lige nu".

- Der er et kæmpe potentiale i, hvis vi kan få dele af transport- og industrisektoren over på grønne brændstoffer. Der er stort potentiale i de her teknologier, og derfor er der brug for, at forskere, erhvervsliv og alle relevante partnere samles om ét bord og siger: "Nu satser vi på det her", siger ministeren.

De fire områder er fangst og lagring eller anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri, klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion samt genanvendelse og reduktion af plastaffald.

Regeringens plan er at inddrage erhvervslivet i såkaldte grønne partnerskaber.

Pengene til forskningen skal findes, når der skal forhandles om forskningsreserven for 2021.

I forvejen har regeringen i sit finanslovsforslag lagt op til at afsætte en ekstra grøn forskningspulje på 750 millioner kroner.

De penge vil man tage fra den såkaldte coronakrigskasse, som regeringen vil have med i finansloven for næste år.

Det var på Grønt Erhvervsforum, at Mette Frederiksen i sidste uge meldte ud, at det vil blive for dyrt at nå målet uden ny teknologi.

- Hvis man beslutter vejen til de 70 procent alene på baggrund af de kendte teknologiske løsninger i dag, så vil det have alt for store konsekvenser, sagde hun.

Udmeldingen har fået kritik fra flere sider. Kritikere mener ikke, man kan forlade sig på mulige fremtidige teknologiske løsninger.

Fra et af regeringens støttepartier, De Radikale, lød det efter statsministerens udtalelse, at det ikke giver mening "bare blindt at håbe på, at teknologien kommer og redder os".

Ane Halsboe-Jørgensen anerkender, at man ikke er helt enige om balancen med nogle partier.

- Vi er fuldstændig enige om, at vi skal gøre ting nu og så have et udviklingsspor. Uenigheden er balancen mellem de to, tror jeg, siger hun.

Den nye strategi kommer i forlængelse af, at regeringen i højere grad har tænkt sig at styre forskningsmidlerne, så de sikres til den grønne omstilling.

Det mødte kritik fra blandt andre Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet. Han mener at styringen kan gå ud over forskningsfriheden, sagde han til Information i begyndelsen af september.

Ministeren afviser, at forskningsfriheden er truet.

- Den er fortsat fuldstændig intakt. Vi sætter en retning og identificerer udfordringer. Politisk skaber vi rammerne, og så beder vi forskerne om at prøve at udvikle løsningerne, og det kommer vi overhovedet ikke til at blande os i, siger hun.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?