29. juli 2021
En række EU-lande, herunder Tyskland, har de seneste år indført midlertidig grænsekontrol, som skal anmeldelse til EU-Kommissionen hvert halve år. Den danske regering ønsker at ændre de regler, som EU-landene selv bestemmer, hvornår, hvor længe og hvordan de indfører grænsekontrol - eksempelvis med teknologisk overvågning.
En række EU-lande, herunder Tyskland, har de seneste år indført midlertidig grænsekontrol, som skal anmeldelse til EU-Kommissionen hvert halve år. Den danske regering ønsker at ændre de regler, som EU-landene selv bestemmer, hvornår, hvor længe og hvordan de indfører grænsekontrol - eksempelvis med teknologisk overvågning.
Foto: Mandola Media/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regeringen kræver mere selvbestemmelse over egne grænser i EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen kræver mere selvbestemmelse over egne grænser i EU

Det kan være rart med åbne grænser, men kontrol er ikke et kæmpe overgreb, mener Mattias Tesfaye.

Danmark - 17. maj 2021 kl. 10:12
Af Ritzau

Det skal være slut med, at Danmark og andre EU-lande hvert halve år skal bede EU-Kommissionen om lov til at udføre grænsekontrol, mener regeringen.

Vurderingen skal foretages i medlemslandene, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som mandag giver de sidste input til EU-Kommissionen før et udspil til opdaterede regler for Schengen:

- Vi vil gerne holde fast i, at det er de enkelte landes regeringer, der selv skal kunne vurdere, hvornår man skal kunne igangsætte grænsekontrol, hvor lang tid den varer, og hvilket niveau den skal have.

arrow Læs også: FAKTA: Reglerne for midlertidig grænsekontrol i EU

Mødet i "Schengen Forum 2" er EU-landenes sidste chance for at give input, før EU-Kommissionen fremsætter et forslag. Det ventes inden sommerferien.

Danmark har siden 2016 haft midlertidig grænsekontrol til Tyskland og senere også til Sverige. Denne kontrol skal anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen hvert halve år.

Sverige, Holland, Sverige, Tyskland, Frankrig og Østrig har også haft midlertidig grænsekontrol.

Den fri bevægelighed over grænserne for blandt andet personer og varer har været en grundsten i EU-samarbejdet.

Ministeren mener, at der i de "glade Schengen-dages første år" var lidt for stort fokus på bare at ophæve grænserne uden at have styr på de ydre grænser og uden at overveje de negative konsekvenser internt i Europa.

- Jeg tror, at vi er ved at finde en ny balance, der kommer alle Europas lande til gavn. I den diskussion er vores budskab mere fleksibilitet og mere national selvbestemmelse over, hvornår der skal indføres grænsekontrol.

Eksempler på fleksibilitet er stikprøvekontroller og teknologisk overvågning af en grænse.

Ifølge Tesfaye deler de andre lande med midlertidig grænsekontrol, der også tæller Schengen-medlemmet Norge, flere af den danske regerings ønsker.

- Jeg er glad for, at man kan rejse rundt i Europa uden at skulle vise pas, hver gang man krydser en grænse. Men jeg må også sige, at jeg føler ikke, det er noget kæmpe overgreb, hver gang man beder mig om at vise et pas.

- Nogle gange synes jeg, der har været lidt dommedagsprofetier på, hvad det vil have af konsekvenser, hvis man indførte grænsekontrol. Sådan tror jeg ikke, at de fleste danskere oplever det. Sådan tror jeg heller ikke, at dansk erhvervsliv oplever det, siger Tesfaye.

Hos Dansk Erhverv vil man helst undgå grænsekontrol, da det koster penge, når tingene stoppes på grænsen.

- Vi synes ikke, at der bør være grænsekontrol som udgangspunkt, da det trækker ned på økonomien, siger EU-chef Lasse Hamilton Heidemann.

Målet for regeringen er ifølge ministeren, at grænsekontrol skal bruges til at håndtere konkrete problemer.

- Den grænsekontrol, som vi har indført, den er midlertidig. Og det mener vi alvorligt. Det er ikke bare en undskyldning for, at der er permanent grænsekontrol i al fremtid, siger ministeren.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?